Langsigtet investeringsplan i velfærd, klima, miljø og infrastruktur
4. MAJ 2009 6.39
Det skal være slut med nedslidte vuggestuer og børnehaver, skoler, veje, idrætsanlæg og plejehjem. Derfor aftalte KL sidste år med regeringen, at kommunerne skulle udarbejde en flerårig investeringsplan. Planen er netop offentliggjort, og den foreslår, at der de næste fire år investeres omkring 21 mia. kroner om året på at styrke de fysiske rammer om vores fælles velfærd.
- Sidste år bad regeringen KL om at beskrive kommunernes investeringsbehov, så det kan indgå i den nationale prioritering om klima, miljø, velfærd og infrastruktur, der står højt på den landspolitiske dagsorden. Det har vi nu gjort, siger formand Erik Fabrin.
Fundament for fremtiden
- Investeringsplanen ”Fundament for fremtiden” giver svar på, hvordan velfærdsinstitutionerne får en standard, der afspejler borgernes forventninger, hvordan kommunerne kan styrke klima- og miljøindsatsen, og hvordan vedligeholdelsen af kommunale anlæg får et niveau, så man undgår udgifter til genetablering.
- Vi har både et stort efterslæb, der skal rettes op, og nye investeringsbehov, vi skal i gang med. Målet om nedbringelse af CO2 udslippet med 20 pct. er et godt eksempel på de nye behov. Samtidig er investeringsplanen et redskab i den aktuelle økonomiske krise, da den gør noget ved den stærkt stigende arbejdsløshed, siger Erik Fabrin.
Kommunerne foreslår, at anlægsudgifterne de næste fire år hæves fra de nuværende 15-16 mia. kroner årligt til omkring 21 mia. kroner om året.
- Vores analyser viser, at der i kommunerne er et betydeligt efterslæb, når det gælder vedligeholdelse af især folkeskoler og veje. Det er ikke så mærkeligt, for Danmark har i en årrække underinvesteret i vedligeholdelsen af bygninger i den offentlige sektor sammenlignet med blandt andet Norge og Sverige, konstaterer Erik Fabrin.
- Dertil kommer, at hvis kommunerne skal realisere de stordriftsfordele, som kommunalreformen åbner mulighed for, kræver det udbygninger og tilpasninger af bygningsmassen. Ikke mindst på skoleområdet. Så her vil der være penge at spare, hvis man er villig til at foretage de nødvendige investeringer på kort sigt, siger Erik Fabrin.
Han understreger, at sidste års aftale med regeringen om at styrke investeringerne på de borgernære områder ikke må gå ud over den vigtige indsats på klima- og miljøområdet, der har høj national prioritet, og samtidig har regeringens infrastrukturplan også mange afledte følgeinvesteringer i kommunerne.
- Det er et problem, at kommunerne ikke kan finansiere investeringer på de højt prioriterede områder, så kommunerne kan leve op til de nationale mål. Derfor skal der gennemføres en prioritering, og de aftalte mål skal naturligvis finansieres – både gennem direkte statslige tilskud og gennem nye lånemuligheder for kommunerne, siger Erik Fabrin.
- Sidste år bad regeringen KL om at beskrive kommunernes investeringsbehov, så det kan indgå i den nationale prioritering om klima, miljø, velfærd og infrastruktur, der står højt på den landspolitiske dagsorden. Det har vi nu gjort, siger formand Erik Fabrin.
Fundament for fremtiden
- Investeringsplanen ”Fundament for fremtiden” giver svar på, hvordan velfærdsinstitutionerne får en standard, der afspejler borgernes forventninger, hvordan kommunerne kan styrke klima- og miljøindsatsen, og hvordan vedligeholdelsen af kommunale anlæg får et niveau, så man undgår udgifter til genetablering.
- Vi har både et stort efterslæb, der skal rettes op, og nye investeringsbehov, vi skal i gang med. Målet om nedbringelse af CO2 udslippet med 20 pct. er et godt eksempel på de nye behov. Samtidig er investeringsplanen et redskab i den aktuelle økonomiske krise, da den gør noget ved den stærkt stigende arbejdsløshed, siger Erik Fabrin.
Kommunerne foreslår, at anlægsudgifterne de næste fire år hæves fra de nuværende 15-16 mia. kroner årligt til omkring 21 mia. kroner om året.
- Vores analyser viser, at der i kommunerne er et betydeligt efterslæb, når det gælder vedligeholdelse af især folkeskoler og veje. Det er ikke så mærkeligt, for Danmark har i en årrække underinvesteret i vedligeholdelsen af bygninger i den offentlige sektor sammenlignet med blandt andet Norge og Sverige, konstaterer Erik Fabrin.
- Dertil kommer, at hvis kommunerne skal realisere de stordriftsfordele, som kommunalreformen åbner mulighed for, kræver det udbygninger og tilpasninger af bygningsmassen. Ikke mindst på skoleområdet. Så her vil der være penge at spare, hvis man er villig til at foretage de nødvendige investeringer på kort sigt, siger Erik Fabrin.
Han understreger, at sidste års aftale med regeringen om at styrke investeringerne på de borgernære områder ikke må gå ud over den vigtige indsats på klima- og miljøområdet, der har høj national prioritet, og samtidig har regeringens infrastrukturplan også mange afledte følgeinvesteringer i kommunerne.
- Det er et problem, at kommunerne ikke kan finansiere investeringer på de højt prioriterede områder, så kommunerne kan leve op til de nationale mål. Derfor skal der gennemføres en prioritering, og de aftalte mål skal naturligvis finansieres – både gennem direkte statslige tilskud og gennem nye lånemuligheder for kommunerne, siger Erik Fabrin.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
