
- Det er positivt, at regeringen har så stort et fokus på kvalitet i den kommunale opgaveløsning. Og jeg er naturligvis tilfreds med, at regeringen i 2008 afsætter 1,6 mia. kroner på finansloven til en kvalitetsreform. Det er imidlertid helt afgørende, at der er fuld finansiering til kommunerne på den post. Hvis der i perioden op til de kommunale budgetters vedtagelse opstår frygt for, at pengene ikke rækker, lægger det yderligere pres på den kommunale skat til næste år, siger siger KL’s formand Erik Fabrin, der understreger, at KL i de økonomiske forhandlinger blev garanteret inddragelse i forhandlingerne om udmøntning af kvalitetsreformen.
Et forslag som vækker bekymring hos KL, er regeringens forslag om at afskaffe lukkedage i daginstitutioner på almindelige hverdage.
- Det forslag er hul i hovedet, og det begrænser de kommunale prioriteringsmuligheder. Et krav om, at der skal være åbent alle dage vil binde ressourcerne på en uhensigtsmæssig måde og vil bl.a. betyde, at personalet ikke kan få den nødvendige efteruddannelse på sådanne lukkedage. Regeringen har ellers med trepartsaftalen været ret optaget af efteruddannelse, men hvis den har så mange penge, at den smider rundt med dem på en dyr måde, er det selvfølgelig dens sag, siger Erik Fabrin.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.