- Hvis regeringen virkelig vil understøtte psykiatrien, sådan som sundhedsministeren har signaleret, så er det afgørende, at hele indsatsen over for mennesker med en sindslidelse prioriteres, og at der ikke kun er fokus på behandlingspsykiatrien.
Sådan siger KL’s formand Erik Fabrin, der netop har sendt et brev med KL’s opfordring til sundhedsministeren og velfærdsministeren.
I brevet erklærer Erik Fabrin sig enig med sundhedsminister Jakob Axel Nielsen i, at det er tid til at prioritere psykiatrien, men påpeger altså, at det har afgørende betydning, at hele indsatsen over for psykisk syge prioriteres.
- Behandlingspsykiatrien er kun en del af indsatsen. KL opfordrer derfor til, at der sker en helhedsorienteret, samlet økonomisk prioritering af indsatsen over for psykisk syge, hvor behandlingspsykiatri og socialpsykiatri løftes samlet set, siger Erik Fabrin.
- Og hvis kvaliteten af indsatsen skal hæves, vil det særligt være relevant at udvide kapaciteten hvad angår bostøtteforanstaltninger og botilbud, siger Erik Fabrin.
KL’s henvendelse til de to ministre kommer efter, at sundhedsministeren i pressen i forlængelse af et udspil fra Danske Regioner om fremtidens psykiatri har erklæret sig enig i, at der skal findes penge til at styrke indsatsen.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.