dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

KL-ros til udspil om ny uddannelse af lærere

KL mener, at regeringen bevæger sig i den rigtige retning med udspil til ny uddannelse af lærere
1. SEP 2008 6.20
- Det er positivt, at regeringen bevæger sig i den rigtige retning i forhold til nye supplerende læreruddannelser. Det er noget andet, end det forhastede udspil, vi så sidste år, siger Erik Nielsen, formand for KL’s Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalg.

- Vi har talt for, at nye uddannelser skal udvikles i et samarbejde mellem professionshøjskolerne og universiteterne. Her har regeringen rykket sig, og det er positivt. Læreruddannelsen skal bygge på netop de uddannelsesinstitutioner, som har fagligheden til det, siger Erik Nielsen.

- Nytænkning af uddannelsesvejen ind i folkeskolen er ikke til at komme uden om, ikke mindst set i lyset af den faldende søgning til uddannelsen.

KL noterer, at regeringen har rykket sig på nogle centrale punkter. For KL har det fx været afgørende, at nye læreruddannelser har samme anvendelighed i folkeskolen, som den vi kender i dag.

- Det er positivt, at regeringen har valgt at lytte til KL ved at stille som betingelse, at den generelle undervisningskompetence skal fastholdes, ligesom de færdiguddannede vil få undervisningskompetence i mindst to linjefag.

- Det er også positivt, at den 4-årige professionsbacheloruddannelse fastholdes som hovedsporet til lærerarbejdsmarkedet, og at der sikres en regional spredning i uddannelsesbilledet.

- Det lader endda til, at regeringen har taget KL’s bekymring over muligheden for opdrift i lønudgifterne alvorligt. I sidste ende er der kun staten til at kompensere udgifterne.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/kl-ros-til-udspil-om-ny-uddannelse-af-laerere

GDPR