- Politik er samspil mellem mennesker med det formål at frembringe beslutninger, der flytter verden. Er der noget, der kan være mere spændende? spørger KL?s nye formand, Erik Fabrin, i dette interview med dk-nyt/
2. APR 2006 17.54
Det er ikke til at høre det ? ikke engang for kendere ? at KL's nye formand kommer fra Fyn.
Oven i købet langt ude fra landet, hvor gummistøvlerne træder i fed jord, og hvor der er langt til København.
Nu tager kommunernes formand imod på borgmesterkontoret i sit fredede Arne Jacobsen-rådhus bygget af norsk marmor og kobber. Placeret i Holte midt i det nordsjællandske, berømte whisky-bælte. Selv med en strømlinet og kontant stil, der ligesom emmer af effektivitet. Men samtidig med ro i nuet og plads til luft mellem sætningerne.
Når man møder Erik Fabrin, er landmand ikke lige den første association, man får. Men Søllerøds borgmester gennem 20 år skulle faktisk have været landmand. Han voksede op på tre forskellige herregårde på Fyn, hvor hans far var forvalter.
Selv begyndte han på en landbrugsuddannelse på Steensgaard Herregård på Sydfyn og blev senere landvæsenselev på Slagelse-kanten.
Men i slutningen af 50?erne begyndte samfundet at røre på sig. Erik Fabrin blev opslugt af bølgen, og fulgte med vandringen fra land til by, hvor de nye muligheder ventede. Han tog en højere handelseksamen på Niels Brock og gik ind i politik allerede i 1964. Der har han så befundet sig siden.
Københavner-image
Sin landlige baggrund er ikke noget Erik Fabrin gør et nummer ud af. Selv om han nu har sat sig i en formandsstol, hvor næsten alle forgængerne har tradition for at komme fra vestsiden af Storebælt. Og hvis de undtagelsesvist - som Evan Jensen - var fra Sjælland, var det fra en mindre kommune som Lejre, der ikke gjorde det store væsen af sig.
Erik Fabrin kommer derimod med fuld musik fra landets rigeste kommune, som er meget synlig i statistikkerne. Og som kun befinder sig en smuttur på Helsingørmotorvejen fra magtens centrum i København. Måske ikke noget der appellerer lige stærkt til alle kommuner?
For hvor meget forstand har sådan en borgmester på, hvordan skoen trykker på Langeland, Lolland eller i Jammerbugt Kommune? Hvad vil han gøre for at vægten ikke tipper over mod et Københavner-image?
- Jeg skal da gøre noget ekstra her. Det er en selvstændig målsætning for mig at være en formand, som alle føler sig repræsenteret af. Og med erfaring fra politik lige siden 1964 har jeg også helt inde under huden, at landet består af andet end københavnere. Og jeg er meget bevidst om, at jeg er valgt af hele landet for alle kommuner. Det skulle meget gerne afspejles i min holdning, så medlemskommunerne nikker og siger, at ja, jeg varetager deres interesser. Jeg skal jo rundt i landet og snakke med kommunekontaktråd, og jeg skal da meget gerne få besøgt de 98 borgmestre og forstå deres problemer.
Surrogat for den svage leder
Erik Fabrin er ikke er bleg for at skilte med sine naturlige leder-gener. Det gælder for eksempel emnet tryghedsaftaler for de ansatte.
Aftalerne, som skal sikre medarbejdernes jobvilkår under sammenlægninger, har en del kommuner fået efterhånden. Men ikke Rudersdal. Og det er helt bevidst.
- Tryghedsaftaler er surrogat for en leder, der ikke tør træffe ledelsesmæssige beslutninger, og som ikke tør etablere en dialog med sit personale!
Erik Fabrin tilføjer dog, at han godt forstår medarbejdernes utryghed, mens sammenlægningsprocesserne kører.
- Det vi tilbyder i Rudersdal, er total åbenhed. Vi fører dialog med medarbejderne; alle kan se alle papirer. Vi skal have afskaffet en række dobbeltfunktioner, men planen er, at alt skal kunne klares med naturlig afgang i løbet af de næste fire år. Og nu er der jo mange medarbejdere, der har samme hårfarve som jeg har?
Mere præcis og sikker fornemmelse
Erik Fabrin ser som en af sine vigtigste formandsopgaver at være med til at få kreeret et nyt aftalesystem. Med dette års genåbning af budgetterne og truslen om at få en ordentlig én over bloktilskuddet med Thors hammer, har aftalesystemet i sin nuværende facon vist sin begrænsning, mener KL-formanden.
- Systemet kan ikke holde til, at regnestykket skal passe på sidste decimal. Finansministeren er blevet bundet af sin egen retorik med at ?en aftale er en aftale?. Det er her, kæden er hoppet af. Så er der kun sanktioner tilbage. Vi må væk fra den retorik, men det kan vi kun komme, hvis kommunerne også selv er med på at få det til at virke. Folketing og regering skal styre efter mål og rammer og ikke på detaljer og decimaler. Men det kan kun lade sig gøre, hvis regeringen også tror på, at den rent faktisk har værktøj, der virker.
- Det betyder. at jeg mere præcist og sikkert skal have en fornemmelse af, hvad borgmestrene mener. Samtidig skal borgmestrene være helt sikre på, hvad det er for et mandat, de har givet mig.
Hvordan vil du øge den overensstemmelse mellem dig og borgmestrene?
- Jamen, hvis det ikke lykkes, så åbner kommunerne selv for detailstyring fra staten. Motivationen for kommunerne skal være en erkendelse af, at det er det eneste alternativ til detailstyring! I øvrigt forestiller jeg mig, at det trods alt bliver lettere at lave aftaler med 98 mere homogene kommuner end med 271 vidt forskellige. Stadig ikke let, men i hvert fald lettere end før. Det bliver en forsamling, hvor alle lettere kan komme til orde.
Harnomisering på laveste niveau
Erik Fabrin kommer til at stå i spidsen for kommunerne i en periode hvor de er i fuld gang med sammenlægninger og dermed har hænderne fulde af den største omvæltning i den offentlige sektor nogensinde. Og ikke mindst med den store kunst at harmonisere serviceniveauer. Hvilket niveau skal man vælge? Forenklet sagt: Det besparende eller det vælgervenlige?
I hans egen kommune, Rudersdal ? fusionen af Søllerød og Birkerød kommuner ? har de sat kontant pris på harmoniseringens yderpunkter for at komme frem til et passende niveau. Hvis man harmoniserer på laveste niveau på alle områder, får den nye kommune en årlig gevinst på 90 mio. kr. Hvis man omvendt harmoniserer på det højeste niveau, vil det tilsvarende koste 90 mio. kr. om året. Så man har valgt et mål lidt over midten: I løbet af den kommende fireårige periode, skal der være identificeret en effektivisterings-gevinst på mindst 50 mio. kr. pr. år.
- Hvad er den vigtigste kamp for kommunerne nu? Er det stadig ?retten til forskellighed?, som staten med kommunernes øjne gerne vil pille ved med detailstyring ? eller er der sket en ændring her pga. borgernes ønske om mere ensartet offentlig service over hele landet?
- Vi er nødt til at anerkende den tænkning, som også regeringen står for, at der er grænser for forskellighed. Det kan vi f.eks. se på udligningsreformen, hvor en række kommuner nu skal sænke skatten, så skatteniveauet bliver mere ensartet. Men samtidig med at vi anerkender den tænkning, er det KLs udfordring inden for det råderum at få størst mulig handlefrihed. Det gælder f.eks. på folkeskoleområdet. PISA-undersøgelserne viser, at skolen ikke er god nok. Hvis vi ikke vil ende med tests og detailstyring, så er forudsætningen, at vi leverer en folkeskole, som er bedre og på et højere fagligt niveau. Selvfølgelig skal man ikke som skole-elev ikke have mærkbart dårligere forhold i én ende af landet end i en anden.
- Hvilke krav stiller det til fremtidens KL, at de nye store kommuner får højnet deres professionalisme og faglige niveau?
- Vi er jo midt i en udviklingsproces. At det faglige niveau skal hæves, er jo en del af selve grundtanken med reformen, så den karrusel skal KL også på. KL skal være udviklingsparat, forandringsparat?Vi er i fuld gang med at indsamle viden hos kommunerne netop for at finde ud af, hvad kommunerne efterspørger.
Et andet centralt mål med hele kommunalreformen er borgeren i centrum. Det er især formuleret med ?én indgang til det offentlige?.
Her er KL sammen med Videnskabsministeriet i fuld gang med at lancere den nye portal borger.dk. Journalistforbundet har imidlertid kritiseret, at borgerne på den måde får to ingange på nettet at vælge imellem; borgerportalen OG kommunens.
Det mener Erik Fabrin er en misforstået kritik.
- De to steder vil jo blive linket op på hinanden, så jeg kan slet ikke se, at det er et problem. Meningen er jo på længere sigt, at den enkelte borger går ind på sin egen personlige hjemmeside til det offentlige, som rummer lige netop de ting, som han eller hun har brug for, og herfra kan man så linke videre til andre fagportaler.
Til slut vil vi gerne spørge manden, der har været i politik i mere end 40 år:
- Hvorfor er politik egentlig så sjovt?
- Politik er samspil mellem mennesker med det formål at frembringe beslutninger, der flytter verden. Er der noget, der kan være mere spændende?
Oven i købet langt ude fra landet, hvor gummistøvlerne træder i fed jord, og hvor der er langt til København.
Nu tager kommunernes formand imod på borgmesterkontoret i sit fredede Arne Jacobsen-rådhus bygget af norsk marmor og kobber. Placeret i Holte midt i det nordsjællandske, berømte whisky-bælte. Selv med en strømlinet og kontant stil, der ligesom emmer af effektivitet. Men samtidig med ro i nuet og plads til luft mellem sætningerne.
Når man møder Erik Fabrin, er landmand ikke lige den første association, man får. Men Søllerøds borgmester gennem 20 år skulle faktisk have været landmand. Han voksede op på tre forskellige herregårde på Fyn, hvor hans far var forvalter.
Selv begyndte han på en landbrugsuddannelse på Steensgaard Herregård på Sydfyn og blev senere landvæsenselev på Slagelse-kanten.
Men i slutningen af 50?erne begyndte samfundet at røre på sig. Erik Fabrin blev opslugt af bølgen, og fulgte med vandringen fra land til by, hvor de nye muligheder ventede. Han tog en højere handelseksamen på Niels Brock og gik ind i politik allerede i 1964. Der har han så befundet sig siden.
Københavner-image
Sin landlige baggrund er ikke noget Erik Fabrin gør et nummer ud af. Selv om han nu har sat sig i en formandsstol, hvor næsten alle forgængerne har tradition for at komme fra vestsiden af Storebælt. Og hvis de undtagelsesvist - som Evan Jensen - var fra Sjælland, var det fra en mindre kommune som Lejre, der ikke gjorde det store væsen af sig.
Erik Fabrin kommer derimod med fuld musik fra landets rigeste kommune, som er meget synlig i statistikkerne. Og som kun befinder sig en smuttur på Helsingørmotorvejen fra magtens centrum i København. Måske ikke noget der appellerer lige stærkt til alle kommuner?
For hvor meget forstand har sådan en borgmester på, hvordan skoen trykker på Langeland, Lolland eller i Jammerbugt Kommune? Hvad vil han gøre for at vægten ikke tipper over mod et Københavner-image?
- Jeg skal da gøre noget ekstra her. Det er en selvstændig målsætning for mig at være en formand, som alle føler sig repræsenteret af. Og med erfaring fra politik lige siden 1964 har jeg også helt inde under huden, at landet består af andet end københavnere. Og jeg er meget bevidst om, at jeg er valgt af hele landet for alle kommuner. Det skulle meget gerne afspejles i min holdning, så medlemskommunerne nikker og siger, at ja, jeg varetager deres interesser. Jeg skal jo rundt i landet og snakke med kommunekontaktråd, og jeg skal da meget gerne få besøgt de 98 borgmestre og forstå deres problemer.
Surrogat for den svage leder
Erik Fabrin er ikke er bleg for at skilte med sine naturlige leder-gener. Det gælder for eksempel emnet tryghedsaftaler for de ansatte.
Aftalerne, som skal sikre medarbejdernes jobvilkår under sammenlægninger, har en del kommuner fået efterhånden. Men ikke Rudersdal. Og det er helt bevidst.
- Tryghedsaftaler er surrogat for en leder, der ikke tør træffe ledelsesmæssige beslutninger, og som ikke tør etablere en dialog med sit personale!
Erik Fabrin tilføjer dog, at han godt forstår medarbejdernes utryghed, mens sammenlægningsprocesserne kører.
- Det vi tilbyder i Rudersdal, er total åbenhed. Vi fører dialog med medarbejderne; alle kan se alle papirer. Vi skal have afskaffet en række dobbeltfunktioner, men planen er, at alt skal kunne klares med naturlig afgang i løbet af de næste fire år. Og nu er der jo mange medarbejdere, der har samme hårfarve som jeg har?
Mere præcis og sikker fornemmelse
Erik Fabrin ser som en af sine vigtigste formandsopgaver at være med til at få kreeret et nyt aftalesystem. Med dette års genåbning af budgetterne og truslen om at få en ordentlig én over bloktilskuddet med Thors hammer, har aftalesystemet i sin nuværende facon vist sin begrænsning, mener KL-formanden.
- Systemet kan ikke holde til, at regnestykket skal passe på sidste decimal. Finansministeren er blevet bundet af sin egen retorik med at ?en aftale er en aftale?. Det er her, kæden er hoppet af. Så er der kun sanktioner tilbage. Vi må væk fra den retorik, men det kan vi kun komme, hvis kommunerne også selv er med på at få det til at virke. Folketing og regering skal styre efter mål og rammer og ikke på detaljer og decimaler. Men det kan kun lade sig gøre, hvis regeringen også tror på, at den rent faktisk har værktøj, der virker.
- Det betyder. at jeg mere præcist og sikkert skal have en fornemmelse af, hvad borgmestrene mener. Samtidig skal borgmestrene være helt sikre på, hvad det er for et mandat, de har givet mig.
Hvordan vil du øge den overensstemmelse mellem dig og borgmestrene?
- Jamen, hvis det ikke lykkes, så åbner kommunerne selv for detailstyring fra staten. Motivationen for kommunerne skal være en erkendelse af, at det er det eneste alternativ til detailstyring! I øvrigt forestiller jeg mig, at det trods alt bliver lettere at lave aftaler med 98 mere homogene kommuner end med 271 vidt forskellige. Stadig ikke let, men i hvert fald lettere end før. Det bliver en forsamling, hvor alle lettere kan komme til orde.
Harnomisering på laveste niveau
Erik Fabrin kommer til at stå i spidsen for kommunerne i en periode hvor de er i fuld gang med sammenlægninger og dermed har hænderne fulde af den største omvæltning i den offentlige sektor nogensinde. Og ikke mindst med den store kunst at harmonisere serviceniveauer. Hvilket niveau skal man vælge? Forenklet sagt: Det besparende eller det vælgervenlige?
I hans egen kommune, Rudersdal ? fusionen af Søllerød og Birkerød kommuner ? har de sat kontant pris på harmoniseringens yderpunkter for at komme frem til et passende niveau. Hvis man harmoniserer på laveste niveau på alle områder, får den nye kommune en årlig gevinst på 90 mio. kr. Hvis man omvendt harmoniserer på det højeste niveau, vil det tilsvarende koste 90 mio. kr. om året. Så man har valgt et mål lidt over midten: I løbet af den kommende fireårige periode, skal der være identificeret en effektivisterings-gevinst på mindst 50 mio. kr. pr. år.
- Hvad er den vigtigste kamp for kommunerne nu? Er det stadig ?retten til forskellighed?, som staten med kommunernes øjne gerne vil pille ved med detailstyring ? eller er der sket en ændring her pga. borgernes ønske om mere ensartet offentlig service over hele landet?
- Vi er nødt til at anerkende den tænkning, som også regeringen står for, at der er grænser for forskellighed. Det kan vi f.eks. se på udligningsreformen, hvor en række kommuner nu skal sænke skatten, så skatteniveauet bliver mere ensartet. Men samtidig med at vi anerkender den tænkning, er det KLs udfordring inden for det råderum at få størst mulig handlefrihed. Det gælder f.eks. på folkeskoleområdet. PISA-undersøgelserne viser, at skolen ikke er god nok. Hvis vi ikke vil ende med tests og detailstyring, så er forudsætningen, at vi leverer en folkeskole, som er bedre og på et højere fagligt niveau. Selvfølgelig skal man ikke som skole-elev ikke have mærkbart dårligere forhold i én ende af landet end i en anden.
- Hvilke krav stiller det til fremtidens KL, at de nye store kommuner får højnet deres professionalisme og faglige niveau?
- Vi er jo midt i en udviklingsproces. At det faglige niveau skal hæves, er jo en del af selve grundtanken med reformen, så den karrusel skal KL også på. KL skal være udviklingsparat, forandringsparat?Vi er i fuld gang med at indsamle viden hos kommunerne netop for at finde ud af, hvad kommunerne efterspørger.
Et andet centralt mål med hele kommunalreformen er borgeren i centrum. Det er især formuleret med ?én indgang til det offentlige?.
Her er KL sammen med Videnskabsministeriet i fuld gang med at lancere den nye portal borger.dk. Journalistforbundet har imidlertid kritiseret, at borgerne på den måde får to ingange på nettet at vælge imellem; borgerportalen OG kommunens.
Det mener Erik Fabrin er en misforstået kritik.
- De to steder vil jo blive linket op på hinanden, så jeg kan slet ikke se, at det er et problem. Meningen er jo på længere sigt, at den enkelte borger går ind på sin egen personlige hjemmeside til det offentlige, som rummer lige netop de ting, som han eller hun har brug for, og herfra kan man så linke videre til andre fagportaler.
Til slut vil vi gerne spørge manden, der har været i politik i mere end 40 år:
- Hvorfor er politik egentlig så sjovt?
- Politik er samspil mellem mennesker med det formål at frembringe beslutninger, der flytter verden. Er der noget, der kan være mere spændende?
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
