KL: Udskyd straf for højt skolefravær og sprogprøver med et år

Som led i parallelsamfundsaftalen er en række love på børne- og ungeområdet vedtaget. Det drejer sig blandt andet om muligheden for standsning af børnecheck og obligatoriske sprogprøver i grundskolen.

Loven betyder blandt andet at kommunerne skal indføre træk i børne- og ungeydelsen, hvis en elev har mere end 15 pct. ulovligt fravær fra undervisningen i folkeskolen. Men på grund af folketingsvalget nåede den daværende undervisningsminister ikke at underskrive bekendtgørelsen, der definerer fravær. Det betyder, at det bliver meget svært at nå at implementere en så omfattende omstilling hen over sommerferien, da kommunerne ikke har kunne komme i gang med det forberedende arbejde.

Når kommunerne skal implementere en ændring, som kan gå ind og påvirke forældrenes forsørgelsesgrundlag, må der ikke opstå usikkerhed om retssikkerheden. Formålet med lovændringen er jo ikke at trække forældrene i børne-unge ydelse, men at forebygge fravær. For at det kan virke, skal forældre og børn vide, hvilke konsekvenser det har, når børnene tager endnu en hjemmedag fra skolen.

Tæt forældresamarbejde udfordres
Implementeringen af loven indebærer en større omstilling i kommunerne. It-systemer og arbejdsrutiner skal ændres, og der er tale om ændringer, som omfatter mange professionelle og flere forvaltningsenheder. Den administrative praksis i forbindelse med udmøntningen skal være 100 pct. sikker fra første dag, da det ellers stiller kommuner og forældre i en uacceptabel situation.

Skolerne bruger enormt mange ressourcer på det gode forældresamarbejde og på at få et tæt forhold til børnene. Det arbejde risikerer at ryge i vasken, hvis skolen pludselig indberetter en masse fravær, uden at forældrene er forberedte på det. Det må ikke ske.

Det er vores medarbejdere, der skal vurdere, om en elev er fraværende eller ej. De skal kunne træffe en beslutning på et ordentligt grundlag, og derfor må der aldrig opstå tvivl om, hvorvidt beslutningen er korrekt. Vi mener, at ikrafttrædelsen skal udskydes til skoleåret 2020/21.

Sprogprøver bør indgå i en samlet vurdering
Den samme problematik gør sig gældende i forhold til de obligatoriske sprogprøver i grundskolen. Loven indebærer to former for sprogprøver til børn på skoler, hvor mere end 30 pct. af eleverne bor i udsatte boligområder. Her skal alle elever bestå den obligatoriske sprogprøve for at komme fra børnehaveklassen til 1. klasse, og elever i 1.- 9. klasse, der ikke længere skal modtage undervisning i dansk som andetsprog, skal bestå en sprogprøve, for at undervisningen kan ophøre. Fælles for prøverne er, at eleven har fire forsøg til at bestå. Består eleven ikke, skal eleven gå klassetrinet om.

Kommunerne mangler information om både udførslen og konsekvenserne af de nye prøveformer, før loven kan implementeres. Der er blandt andet behov for afklaring af, hvad der skal ske, hvis en større gruppe børn ikke består prøven, og må blive i børnehaveklassen. Så får man meget små 1. klasser og meget store børnehaveklasser som resultat. Alle involverede parter sættes derudover i en urimelig situation med ikke at vide, hvorvidt eleven skal fortsætte på næste klassetrin før sommerferien.

Når loven nu er vedtaget, er det essentielt at sikre, at det bliver implementeret på en ordentlig måde, hvor både skoler, medarbejdere, børn og forældre ikke risikere at lide under, at det bliver indført før det er klart,

Formand for KL's Børne- og Undervisningsudvalg, Thomas Gyldal Petersen (S)