Sankt Lukas Stiftelsen har ansat Lone Bjørklund som ny administrerende direktør. Hun tiltræder den 15. januar og får ansvaret for både den daglige drift og realiseringen af et omfattende udviklingsprojekt, som skal være med til at udvikle og udbrede fremtidens specialiserede palliation i Danmark.
Lone Bjørklund kommer fra en lang karriere i sundhedsvæsenet, hvor hun blandt andet har været vicedirektør og konstitueret hospitalsdirektør i Region Hovedstadens Psykiatri, hospitalschef for Aleris-Hamlets hospitaler og ledende oversygeplejerske på Gentofte og Herlev Hospital. Hun har dermed solid erfaring med at lede komplekse sundhedsorganisationer.
Bestyrelsesformand for stiftelsen Sys Rovsing fremhæver, at Lone Bjørklund bringer "erfaring, udsyn og sundhedsfaglighed, som vi har brug for lige nu. De resultater, som Lone har skabt gennem mange år i sundhedsvæsenet, viser, at hun er den helt rette til at lede Stiftelsen ind i en spændende fremtid, hvor vi cementerer vores strategiske fokus på den specialiserede palliation," siger hun.
ap
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.














