Skoleledere mangler viden om ledelse - det skal der gøres noget ved. Men det klares ikke bare med uddannelse, mener KL
Otte ud af 10 skoleledere vurderer selv, at de har behov for mere uddannelse, hvis deres indflydelse på skoleudviklingen skal højnes, viser en undersøgelser i Mandag Morgen.
Og det skal der gøres noget ved. Især set i lyset af opgave- og strukturreformen, mener formanden for KL?s Børne- og Kulturudvalg, Bjørn Dahl (V).
- Men ledelseskvalificering skal ses i et bredere perspektiv. Formel efteruddannelse er blot én mulighed. Der findes mange andre kompetenceudviklingsveje - for eksempel deltagelse i ledernetværk.
- Hvis ikke der skabes en forståelse for, at ledelsesudfordringen skal anskues langt bredere end blot som et spørgsmål om formel efteruddannelse af skolelederne, er der næppe udsigt til, at kvaliteten af folkeskolens ledelse øges. Og så svigter vi udviklingen af folkeskolen, siger Bjørn Dahl.
- Vi ved fra nyere undersøgelser, at de succesfulde skoleledere har kompetencer som for eksempel relationel forståelse og tillidsvækkende sparring. Disse kompetencer er det en fordel, at lederen har, inden han eller hun sætter sig i stolen.
- Jeg vil derfor advare mod at tro, at vi kan uddanne os ud af problemet. Styrket efteruddannelse kan være et instrument, men det kan ikke stå alene. Øget ledelseskvalitet handler også om at sikre forekomsten af flere ledelseskompetencer i sammensætningen af skolens ledelsesteam og at give skolelederne bedre mulighed for udøve ledelse, blandt andet gennem resultatkontrakter, siger Bjørn Dahl.
Han understreger, at langt hovedparten af skolelederne har gennemført skolelederuddannelsen ved den Kommunale Højskole. Uddannelsen består af fem moduler af en varighed på 150 timer, hvilket tåler sammenligning med diplomuddannelsen i ledelse. Dermed er skolelederne en af de bedst uddannede ledergrupper i kommunerne. cgt/
Og det skal der gøres noget ved. Især set i lyset af opgave- og strukturreformen, mener formanden for KL?s Børne- og Kulturudvalg, Bjørn Dahl (V).
- Men ledelseskvalificering skal ses i et bredere perspektiv. Formel efteruddannelse er blot én mulighed. Der findes mange andre kompetenceudviklingsveje - for eksempel deltagelse i ledernetværk.
- Hvis ikke der skabes en forståelse for, at ledelsesudfordringen skal anskues langt bredere end blot som et spørgsmål om formel efteruddannelse af skolelederne, er der næppe udsigt til, at kvaliteten af folkeskolens ledelse øges. Og så svigter vi udviklingen af folkeskolen, siger Bjørn Dahl.
- Vi ved fra nyere undersøgelser, at de succesfulde skoleledere har kompetencer som for eksempel relationel forståelse og tillidsvækkende sparring. Disse kompetencer er det en fordel, at lederen har, inden han eller hun sætter sig i stolen.
- Jeg vil derfor advare mod at tro, at vi kan uddanne os ud af problemet. Styrket efteruddannelse kan være et instrument, men det kan ikke stå alene. Øget ledelseskvalitet handler også om at sikre forekomsten af flere ledelseskompetencer i sammensætningen af skolens ledelsesteam og at give skolelederne bedre mulighed for udøve ledelse, blandt andet gennem resultatkontrakter, siger Bjørn Dahl.
Han understreger, at langt hovedparten af skolelederne har gennemført skolelederuddannelsen ved den Kommunale Højskole. Uddannelsen består af fem moduler af en varighed på 150 timer, hvilket tåler sammenligning med diplomuddannelsen i ledelse. Dermed er skolelederne en af de bedst uddannede ledergrupper i kommunerne. cgt/
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
