
Sådan siger KL?s medlem af Det Økonomiske Råd, adm. direktør Peter Gorm Hansen, i en kommentar til vismandsrapporten som offentliggøres i dag (se fakta nederst).
Systemet, som vismændene foreslår, går kort fortalt ud på, at kommunerne individuelt tildeles en udgiftsrettighed, som tilsammen udgør den samlede udgiftsramme for kommunerne under ét. Kommunerne kan herefter handle udgiftsrammer med hinanden, sådan at prisen på udgiftsrettighederne bliver et mål for kompensationen til de kommuner, der reducerer udgifterne, og ?straffen? til de kommuner, der øger udgifterne.
Risikerer at øge de kommunale forskelle
- Systemet med omsættelige kvoter forudsætter, at der kan ske en ?retfærdig? fordeling fra centralt hold af den samlede udgiftsramme på enkeltkommuner. Men det kan der ikke! Selv om diskussionsoplægget nævner, at der kan tages udgangspunkt i ?objektive kriterier?, er det vanskeligt at se, hvordan der på retfærdig vis kan korrigeres for forskelle i den demografiske udvikling, forskelle i serviceniveau samt ikke mindst lokale præferencer og behov, siger Peter Gorm Hansen.
Han peger på, at sådan et system meget let kan risikere at udvide de eksisterende kommunale forskelle i serviceniveauet. Relativt fattige udkantskommuner, der oplever befolkningstilbagegang, kan af økonomiske årsager være tvunget til at sælge noget af deres udgiftskvote til relativt velhavende kommuner, som har mulighed for at tilbyde deres borgere et endnu højere serviceniveau.
- Det nuværende aftalesystem, som indgås for kommunerne under ét, er det system, der giver maksimal frihed for den enkelte kommune til at fastsætte sin skat/service-forhold. Denne frihed er en vigtig del af det kommunale selvstyre, og hvis den sættes over styr, vil det skade det lokale demokrati, siger Peter Gorm Hansen.
/mel
FAKTA ? Det økonomiske råd
? To gange om året udsender Det Økonomiske Råd "Vismandsrapporten". Rapporten indeholder vurderinger af den aktuelle økonomiske situation samt analyser af forskellige økonomiske problemstillinger f.eks. den økonomiske politik, arbejdsmarkedsforhold, velfærdsstaten eller miljøøkonomi.
? Vismandsrapporterne skrives af de tre økonomiske vismænd - uafhængige fagøkonomer ? som i øjelblikket er professor Peter Birch Sørensen, professor Jan Rose Skaksen og forskningsprofessor Michael Rosholm.
? De udgør formandskabet i Det Økonomiske Råd, der består af indtil 29 medlemmer, som repræsenterer arbejdsmarkedets parter, Nationalbank og regering.
FAKTA ? Vismandsrapporten
Vismandsrapporten kommer med mange forskellige anbefalinger til hvilke problemer der præger dansk økonomi og hvordan regeringen bør løse dem. Nedenfor er et udpluk;
? Vismændene opfordrer regeringen til at gøre op med skattestoppet. Lægges skatten ikke om, bliver det nødvendigt med et finanspolitisk indgreb, lyder advarslen.
? Ledigheden rammer bunden med 114.000 ledige næste år. Men den lave ledighed hæmmer vækst, og politikerne har været alt for gavmilde, mener vismændene. Det betyder også, at der er mangel på arbejdskraft og det vil få stor betydning for lønnen. Her frygter vismændene at der vil komme en lønfest, som vil sætte dansk økonomi over styr.
? Vismændene vil have starthjælpen til flygtninge afskaffet. Flygningenes problem er ringe kvalifikationer - og starthjælpen giver dem ikke fodfæste på arbejdsmarkedet og de kommer ikke i job, men bliver fastholdt i deres situation.
? Få er fattige i Danmark. Men især indvandrere og enlige forsørgere har det økonomisk skidt. Og efter års fattighed er deres situation yderst fastlåst, og på den måde er kontanthjælp heller ikke en farbar vej til en løsning for disse mennesker.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.