dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Klar ? parat ? måske dansk statsborger

Integrationsministeriets nye prøve for at opnå statsborgerskab i Danmark indeholder også en test af viden om kommuner og regioner. Læs hele prøven her
27. FEB 2007 20.43
Hvor stort er Danmarks areal målt i kvadratkilometer? Hvornår vandt kvindelandsholdet i håndbold VM? Hvilke forbehold har Danmark i forhold til samarbejdet i EU? Hvad hedder instruktøren af Olsen Banden filmene? Hvad fik Niels Bohr Nobelprisen for?

Det er bare et lille udvalg af de 200 spørgsmål, som udgør den nye såkaldte indfødsretsprøve, som Integrationsministeriet netop har offentliggjort en testversion af. (Se nederst)
Prøven skal de næste uger testes på to sprogskoler, Studieskolen i København og Københavns Sprogcenter.
De første ansøgere om indfødsret kan gå op til prøven i maj og juni 2007.

13 spørgsmål om kommuner og regioner
Ud af de 200 spørgsmål er der et afsnit, der handler om kommuner og regioner.
Her er 13 spørgsmål, som ansøgere til dansk statsborgerskab kan risikere at trække.
Man skal nemlig ikke besvare alle 200 spørgsmål. Til den endelige prøve vil der til hver prøvetermin blive udtrukket 35 spørgsmål, som suppleres med fem spørgsmål angående aktuelle samfunds- og kulturforhold. Den endelige prøve omfatter 40 spørgsmål. For at bestå prøven skal 28 ud af 40 spørgsmål besvares korrekt.

I afdelingen for kommuner og regioner kan man f.eks. blive afkrævet et svar på antallet af kommuner i landet, hvilke offentlige myndigheder, der har ret til at udskrive skat og hvor ofte der afholdes kommunalvalg.

For de ansøgere, der ikke kan Danmark udenad, men har brug for at læse på lektien, er der udarbejdet et læremateriale om dansk historie og kultur og danske samfundsforhold. Her findes svar på de 200 spørgsmål, der indgår i spørgsmålsbanken til indfødsretsprøven.

Den endelige udgave af prøven offentliggøres i slutningen af marts 2007.
Indfødsretsprøven rummer en spørgsmålsbank med 200 spørgsmål.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/klar-parat-maaske-dansk-statsborger

GDPR