Den offentlige sektor sikrer hermed udviklingen af anden generation af den digitale signatur, hvor TDC siden foråret 2003 har stået for udviklingen og drift af første generation.
Aftalen betyder, at borgerne i løbet af 2009 får tilbudt digitale signaturer med øget sikkerhed, brugervenlighed og mobilitet, samt at danske virksomheder gratis tilbydes op til tre medarbejdersignaturer.
Både staten, kommunerne og regionerne står bag den nye aftale, som vil give adgang til digitale services på tværs af sektorgrænser i den offentlige og private sektor, herunder netbankerne.
- Teknologi-udviklingen går stærkt, og det skal vi naturligvis benytte os af. Den nye digitale signatur bliver nemmere at bruge for borgere og virksomheder, og vi kan tilbyde en mere sammenhængende adgang til den offentlige, digitale forvaltning, netbanker og virksomheders web-tjenester, siger Helge Sander.
Med DanID, ejet af PBS, som leverandør af anden generation af den digitale signatur sikres danskerne sammenhæng mellem den offentlige signatur og adgang til de mest benyttede private, digitale tjeneste-udbydere, som kræver adgangs-identifikation: Netbankerne.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.