dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Knas i det forpligtende samarbejde

Dragør og Tårnby kan ikke blive enige om priserne på serviceydelser
6. SEP 2006 11.02
De to kommuner skal indgå i et forpligtende samarbejde fra 1. januar, og Tårnby skal varetage de fælles opgaver.

I går skrev Tårnby i et åbent brev til samarbejdskommunen Dragør, fordi Tårnby ikke mener, at Dragør overholder de aftaler, som kommunalbestyrelserne tidligere har indgået med hinanden.
I brevet efterlyser Tårnby, at Dragørs politikere overholder tidsrammerne og tager nogle beslutninger, hvis de vil have nogen indflydelse på serviceniveauet.

For høje priser i Tårnby
I dag gør Dragør Kommune i en pressemeddelelse så rede for, hvordan de har oplevet samarbejdet.
Dragør Kommune stillede delaftalerne i bero i maj, da økonomi- og planudvalget fandt, at Tårnbys priser var for høje. I stedet inviterede kommunen til en politisk dialog om priserne, men blev afvist.

- Ligeledes opfordrede Dragør lige før sommerferien, at de to kommuner i fællesskab inddrog KL for at få nye øjne på sagen. Denne opfordring blev desværre ligeledes afvist af Tårnby, skriver borgmester Allan Holst (S).

Kommunalbestyrelsen i Dragør opfordrer nu igen Tårnby Kommunalbestyrelse til en dialog om indhold og pris ? og opforderer samtidig tid, at resten af dialogen ikke foregår i fuld offentlighed.
- Vores invitation vil dog blive sendt med posten, da vore kommunalbestyrelser bør føre denne dialog i det politiske rum og ikke i pressen, hedder det.
/mel

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/knas-i-det-forpligtende-samarbejde

GDPR