dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

København føler sig snydt

200 mio. støttekroner ryger som en del af udligningsreformen bl.a. på grund af en undtagelse i reglerne om selskabsskat
20. MAR 2006 12.20
Med 13 mio. kr. ekstra i udligningtilskud, lignede Københavns Kommune umiddelbart en vinder, da udligningsaftalen var i hus.

Men lige nu føler kommunen sig snydt for over 200 millioner støttekroner, oplyser Københavns Radio.
Ved en nærlæsning har udlignings-aftalen nemlig vist sig at indeholde to små sætninger, som er kommunen ser som skræddersyede til at tage millioner af kroner fra lige netop København og ikke nogen andre.

1) I dag får kommuner, der huser ministerier og andre offentlige myndigheder en pose penge for at lægge jord til. Den regel giver København - som den eneste kommune - 60 mio. kr. om året, fordi den rummer mange ministerier. Men den pose penge bliver nu fjernet med aftalen.

2) De kommuner, der har mange virksomheder og som derfor som noget nyt skal udligne indtægter fra selskabsskatten, har fået en rabatordning.
København har mange virksomheder og troede derfor at kunne spare 150 mio. kr. om året. Men rabatordningen har en undtagelse, som lige præcis rammer Københavns Kommune. Hvis en kommune samlet set har en gevinst på udligningsreformen sættes undtagelsen nemlig ud af kraft. Dette gælder Københavns Kommune.

Desuden får kommuner med et særligt stort tab på selskabsskab, som f.eks. Ballerup, et nedslag i udligningsbeløbet. Nedslaget gives for den del af selskabsskatten, som ligger over en procent af beskatningsgrundlaget.
Det betyder, at kommuner der ligger tæt på lige netop den ene procent, ikke får nedslag i udligningen af selskabsskat, hvilket også rammer Københavns Kommune.
/mel
/mel

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/koebenhavn-foeler-sig-snydt

GDPR