Selskabsskat kan blive kostbar i ny udligning for især Københavns Kommune. Men også kommuner som Ballerup og Gladsaxe vil blive hårdt ramt
2. DEC 2005 12.30
Selskabsskat ser ud til at kunne blive en af de store kommunale indtægtskilder, som fremover skal bruges til at kanlisere penge fra rige til fattige kommuner. I seks af syv modeller til en reform af udligningssystemet foreslår Finansieringsudvalget, at selskabsskat omfattes af udligning. Kommunernes indtægter fra selskabsskatter indgår ikke i beskatningsgrundlaget i det nuværende system og udlignes derfor ikke.
"Specielt selskabsskatterne er noget ulige fordelt mellem kommunerne, og det kunne derfor overvejes at indregne disse indtægter i udligningen", hedder det i den store rapport fra embedsmændene.
Der er lagt op til, at der skal ske en udligning på 50 procent af selskabsskatten. Dvs. at halvdelen af den indtægt en kommune har fra selskabsskat over gennemsnittet, skal udlignes.
Københavns Kommune vil uden sammenligning skulle punge mest ud, hvis selskabsskatten omfattes.
Københavns Kommune får alene for 2005 næsten en sjettedel af alle kommuners samlede indtægter fra selskabs- og fondsskat. Nærmere bestemt 832 mio. kr. ud af de i alt ca. 4,6 milliarder kr. for hele landet.
Det er især de mange pengeinstitutter, forsikringsselskaber og realkreditintitutter, der gør udslaget for København
Hele hovedstadsområdet står for omkring halvdelen af de kommunale selsskabsskatte-indtægter med et samlet beløb på ca. 2,5 milliarder.
Omkring hovedstaden er det især Ballerup, Gentofte og Høje Taastrup og Gladsaxe, der bliver ramt. Gladsaxe er eksempelvis hovedsæde for giganten Skandinavisk Tobakskompagni. Derudover ligger Frederiksberg højt på listen sammen med de tre store i provinsen: Århus, Aalborg og Odense.
De betaler mest i selskabsskat
Følgende liste viser, hvilke 12 kommuner der i 2005 har de største indtægter fra selskabsskat.
(Statens indtægter er vel at mærke langt højere: Kommunernes andel af selskabsskatterne ligger på omkring 13 procent.)
(Nærmeste hele mio.kr.)
København: 832
Århus: 209
Ballerup: 204
Gladsaxe: 169
Aalborg: 123
Gentofte: 116
Høje-Taastrup 105
Odense: 105
Herning: 98
Frederiksberg: 84
Birkerød: 77
Esbjerg: 57
"Specielt selskabsskatterne er noget ulige fordelt mellem kommunerne, og det kunne derfor overvejes at indregne disse indtægter i udligningen", hedder det i den store rapport fra embedsmændene.
Der er lagt op til, at der skal ske en udligning på 50 procent af selskabsskatten. Dvs. at halvdelen af den indtægt en kommune har fra selskabsskat over gennemsnittet, skal udlignes.
Københavns Kommune vil uden sammenligning skulle punge mest ud, hvis selskabsskatten omfattes.
Københavns Kommune får alene for 2005 næsten en sjettedel af alle kommuners samlede indtægter fra selskabs- og fondsskat. Nærmere bestemt 832 mio. kr. ud af de i alt ca. 4,6 milliarder kr. for hele landet.
Det er især de mange pengeinstitutter, forsikringsselskaber og realkreditintitutter, der gør udslaget for København
Hele hovedstadsområdet står for omkring halvdelen af de kommunale selsskabsskatte-indtægter med et samlet beløb på ca. 2,5 milliarder.
Omkring hovedstaden er det især Ballerup, Gentofte og Høje Taastrup og Gladsaxe, der bliver ramt. Gladsaxe er eksempelvis hovedsæde for giganten Skandinavisk Tobakskompagni. Derudover ligger Frederiksberg højt på listen sammen med de tre store i provinsen: Århus, Aalborg og Odense.
De betaler mest i selskabsskat
Følgende liste viser, hvilke 12 kommuner der i 2005 har de største indtægter fra selskabsskat.
(Statens indtægter er vel at mærke langt højere: Kommunernes andel af selskabsskatterne ligger på omkring 13 procent.)
(Nærmeste hele mio.kr.)
København: 832
Århus: 209
Ballerup: 204
Gladsaxe: 169
Aalborg: 123
Gentofte: 116
Høje-Taastrup 105
Odense: 105
Herning: 98
Frederiksberg: 84
Birkerød: 77
Esbjerg: 57
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
