Københavns Rådhus vil ikke blive lyst op i Israels blå og hvide farver. Det har været op til gruppeforpersonerne i partierne i Københavns Kommune at afgøre, om rådhuset skal lyse i israelske farver eller ej. TV 2 Kosmopol fortæller, at partierne på et møde i Borgerrepræsentationen torsdag aften ikke kunne nå til enighed, og dermed vil rådhuset ikke blive lyst op med de israelske farver.
Økonomiforvaltningen oplyser til kanalen, at der er tradition for, at der i beslutninger som denne skal være bred enighed blandt alle gruppeforpersonerne, før forslaget kan godkendes. Før aftenens møde fortalte både Alternativet og Radikale Venstre til TV 2 Kosmopol, at de ikke ville bakke op om forslaget.
I en skriftlig kommentar siger overborgmester Sophie Hæstorp Andersen (S) torsdag aften til TV 2 Kosmopol, at "Socialdemokratiet deler ønsket om at vise sympati med det israelske folk i anledningen af angrebet." Hun ønsker, at København skal støtte op om at flage på halv på lørdag, der er ugedag for angrebet. Men:
"Som overborgmester lægger jeg samtidig vægt på, at når vi i sjældne tilfælde bruger rådhusets facade, sker det i enighed. Så rådhusets facade ikke ender som en kampplads for skiftende flertal i mange og forskellige sager. Da vi senest lyste rådhustårnet op i blåt og gult nytårsaften for at vise støtte til Ukraine, skete det også på baggrund af enighed," skriver Sophie Hæstorp Andersen.
Kommunalfuldmagtsregler
Ifølge Økonomiforvaltningen er det en længere proces at lyse rådhuset op i blåt og hvidt. Forvaltningen skal blandt andet være sikker på, at det overhovedet er lovligt at tænde lys på rådhuset. Og her er der ifølge forvaltningen en ''væsentlig usikkerhed'' forbundet med forslaget. I et notat, som TV 2 Kosmopol er i besiddelse af, skriver forvaltningen således til partiernes gruppeforpersoner:
''Det er Økonomiforvaltningens opfattelse, at det vil være forbundet med væsentlig usikkerhed, om en belysning af rådhuset med det israelske flags farver vil være i overensstemmelse med kommunalfuldmagtsreglerne.''
Det kræver nemlig ifølge notatet en opfordring fra regeringen, før kommunen kan lave en udenrigspolitisk tilkendegivelse, såsom at vise sympati med Israel ved at lyse rådhuset op i det israelske flags farver.
Det var De Konservative i Københavns Kommune der oprindeligt foreslog at lyse rådhuset op i blå og hvide farver. Både Venstre og Dansk Folkeparti bakkede forud for mødet torsdag aften op om forslaget. Udover Alternativet, så er Radikale Venstre også som udgangspunkt modstander.
Det Hvide Hus i USA den 9. oktober været dækket i blå-hvide farver i sympati for de mange ofre af angrebet fra Hamas. Samme dag var også Eiffeltårnet i Paris iklædt israelske farver. Ligesom Brandenburger Tor i Berlin også har været malet i det israelske flag.
cwa
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.