Mens coronasmitten fortsætter med at brede sig, arbejder lektor Morten Agertoug Nielsen, lektor Adam Sander og professor Ali Salanti fra Institut for Immunologi og Mikrobiologi, Københavns Universitet, på at udvikle en vaccine mod det smitsomme virus, skriver universitetet.
Sammen med et konsortium har de netop modtaget en bevilling fra EU på 2,7 mio. euro – svarende til godt 20 mio. kr. - til at udvikle en vaccine mod covid-19.
Ud over Morten Agertoug, Adam Sander og Ali Salanti består konsortiet af forskere fra University of Tübingen, Leiden University Medical Center, Wageningen University og firmaerne AdaptVac og ExpreS2ion.
- Vi er allerede godt i gang med at designe vaccinen, men det er meget dyrt at skalere en produktion op og sørge for, at vaccinen er klar til at kunne blive brugt på mennesker. Og det ville ikke have været muligt at gøre uden den her bevilling fra EU, fortæller lektor Morten Agertoug.
Morten Agertoug Nielsen, Ali Salanti, Adam Sander og flere af deres forsker-kolleger har selv opfundet og udviklet den vaccineteknologi, som de nu arbejder på at bruge til en vaccine mod covid-19.
Forskerne kan ikke sige noget om, hvornår en eventuel vaccine vil kunne være klar til at bruge på mennesker. Men de har et estimat på, hvornår de gerne vil have de første kliniske forsøg gennemført:
- Vi håber, at vi inden for 12 måneder kan have gennemført de første kliniske forsøg. Det bliver også det første såkaldte ’proof of principle’ for vores vaccineteknologi. Det er en bro fra laboratoriet til klinisk udvikling, hvor vi skal vise, at vaccinen virker og er sikker i mennesker, fortæller Ali Salanti.
MG
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.