
KOLDING: Jobcenter Kolding udruller i disse dage et større projekt med at ringe rundt til 1.500 virksomheder i kommunen for at spørge, om de har brug for hjælp. Det oplyser kommunen.
På grund af coronakrisen har jobcentret gjort det samme sidste forår og igen i efteråret, og målet er at få en god start for kommunens arbejdsmarked og virksomheder, efterhånden som mere og mere genåbner.
- Som jobcenter er det en naturlig del af vores fornemste opgave at servicere virksomhederne og dermed hjælpe til med de virkemidler, vi besidder, når virksomhederne har brug for hjælp, uanset hvad det måtte dreje sig om, siger arbejdsmarkedschef Mette Byskov.
Under servicekaldene i foråret og efteråret 2020 oplevede jobcentrets ansatte, at en større bunke af virksomheder faktisk havde et behov, hvor de kunne hjælpe til.
I foråret var der fx 120, der havde behov for rekrutteringsservice, 22, der ønskede virksomhedspraktik, 29 ønskede arbejdsfordelinger, og fem ønskede en fleksjobber til deres virksomhed. I efteråret ønskede virksomhederne blandt andet 30 virksomhedspraktikker, syv voksenlærlinge, 15 fleksjobbere i arbejde og 35 rekrutteringer, og 33 virksomheder ønskede hjælp til uddannelse og opkvalificeringsforløb.
ak
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.