Regeringens embedsmænd arbejdede for at få Strukturkommissionens rapport til at se ud som om, at det ville være en økonomisk fordel at gennemføre reformen.
For at få kommunalreformen igennem politisk, overdrev Strukturkommissionen i sin 1500 sider lange betænkning bevidst fordelene ved at gennnemføre en gennemgribende reform, fremgår det af et indslag i Orientering på P1.
- Der er tale om forvaltningskunst i højeste potens med en særdeles selektiv brug af tidligere undersøgelser, siger professor i statskundskab ved Syddansk Universitet, Poul Erik Mouritzen, der selv var med til at skrive rapporten.
Og nu giver Strukturkommissionens formand, Johannes Due, ham ret. Han bekræfter overfor Orientering, at regeringens embedsmænd i kommissionen var med til at skære tallene og konklusionerne i betænkningen til, så den reform politikerne ønskede også kom til at fremstå som fagligt velbegrundet
- Man er naiv, hvis man ikke tror, at det er sådan, at arbejdet det foregår, siger Johannes Due.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.