Forespørgselsdebat om kommende reform i Folketinget i dag
Er uligheden mellem kommunerne blevet markant større de senere år? Eller er den ikke?
Det var det grundlæggende stridspunkt i eftermiddagens forespørgselsdebat i Folketinget om den kommende udligningsreform.
Oppositionen mener ja: "Mange kommuner har oplevet en stor stigning i antallet af borgere på overførselsindkomst, uden at de har fået fuld kompensation for det, og det er typisk andre kommuner, der har fået langt størst fordel af de stigende huspriser", hedder det i oplægget til dagens debat.
Derfor burde en udligningsreform ifølge oppositionen være gennemført for længst ? en reform hvor de bedst stillede kommuner betaler noget mere til de fattigste.
Uligheden er ikke blevet større
Men regeringen er slet ikke enig i præmissen. Den hviler simpelthen på et falsum, sagde indenrigsminister Lars Løkke (V) i dag.
- Uligheden er ikke blevet større mellem kommunerne. Der er derimod sket et kraftigt fald i de regionale forskelle i indkomstniveauet, fastslog han.
Til oppositionens kritik af, at en reform ikke er blevet iværksat for længst, svarede Løkke, at det ikke havde givet nogen mening at designe en udligningsreform, før strukturreformen var på plads. Det var nødvendigt at kende dels landkortet, dels de nye opgaver og endelig få prissat opgaverne, før man kunne begynde at arbejde med indholdet i en udligningsreform, sagde ministeren.
Oppositionens ønske til en reform er bl.a. at den erstatter flest mulige af de særordninger og puljer, som der findes i dag. Desuden lyder ønsket til reformen, at den får en social profil så økonomien i højere grad end i dag følger de opgaverne på områderne social-, sundhed og integration.
Indenrigsministeren konstaterede efter dagens debat, at der på baggrund af disse foreløbig meget overordede retningslinjer ikke lader til at være uenighed mellem regering og opposition om principperne for en reform.
FAKTA
Hvis der ikke var udligning
Hvis der ikke fandtes et udligningssystem, ville verden se ganske anderledes ud. Ikke mindst målt i kommunale skatteprocenter.
Den følgende tabel fra Indenrigsministeriet fra 2001 (ingen senere opgørelser) viser, hvor meget beskatningsgrundlaget i forskellige kommuner skulle ændres, hvis der ikke var en form for udligning mellem kommunerne, og hvis statstilskuddet blev fordelt efter befolkningsgrundlag i stedet for, som i dag, efter beskatningsgrundlag.
Ændring i beskatningsniveau 2001
Skatten må hæves med:
over 4 procent ? i 17 kommuner
2-4 procent ? i 49 kommuner
0-2 procent ? i 123 kommuner
Skatten kan sænkes med:
0-2 procent ? i 60 kommuner
2-4 procent ? i 11 kommuner
over 4 procent ? i 15 kommuner
Det var det grundlæggende stridspunkt i eftermiddagens forespørgselsdebat i Folketinget om den kommende udligningsreform.
Oppositionen mener ja: "Mange kommuner har oplevet en stor stigning i antallet af borgere på overførselsindkomst, uden at de har fået fuld kompensation for det, og det er typisk andre kommuner, der har fået langt størst fordel af de stigende huspriser", hedder det i oplægget til dagens debat.
Derfor burde en udligningsreform ifølge oppositionen være gennemført for længst ? en reform hvor de bedst stillede kommuner betaler noget mere til de fattigste.
Uligheden er ikke blevet større
Men regeringen er slet ikke enig i præmissen. Den hviler simpelthen på et falsum, sagde indenrigsminister Lars Løkke (V) i dag.
- Uligheden er ikke blevet større mellem kommunerne. Der er derimod sket et kraftigt fald i de regionale forskelle i indkomstniveauet, fastslog han.
Til oppositionens kritik af, at en reform ikke er blevet iværksat for længst, svarede Løkke, at det ikke havde givet nogen mening at designe en udligningsreform, før strukturreformen var på plads. Det var nødvendigt at kende dels landkortet, dels de nye opgaver og endelig få prissat opgaverne, før man kunne begynde at arbejde med indholdet i en udligningsreform, sagde ministeren.
Oppositionens ønske til en reform er bl.a. at den erstatter flest mulige af de særordninger og puljer, som der findes i dag. Desuden lyder ønsket til reformen, at den får en social profil så økonomien i højere grad end i dag følger de opgaverne på områderne social-, sundhed og integration.
Indenrigsministeren konstaterede efter dagens debat, at der på baggrund af disse foreløbig meget overordede retningslinjer ikke lader til at være uenighed mellem regering og opposition om principperne for en reform.
FAKTA
Hvis der ikke var udligning
Hvis der ikke fandtes et udligningssystem, ville verden se ganske anderledes ud. Ikke mindst målt i kommunale skatteprocenter.
Den følgende tabel fra Indenrigsministeriet fra 2001 (ingen senere opgørelser) viser, hvor meget beskatningsgrundlaget i forskellige kommuner skulle ændres, hvis der ikke var en form for udligning mellem kommunerne, og hvis statstilskuddet blev fordelt efter befolkningsgrundlag i stedet for, som i dag, efter beskatningsgrundlag.
Ændring i beskatningsniveau 2001
Skatten må hæves med:
over 4 procent ? i 17 kommuner
2-4 procent ? i 49 kommuner
0-2 procent ? i 123 kommuner
Skatten kan sænkes med:
0-2 procent ? i 60 kommuner
2-4 procent ? i 11 kommuner
over 4 procent ? i 15 kommuner
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
