
'Er du snotdum?' er et et eksempel på den tone, der er blevet brugt over for medarbejdere i Hedensted Kommune af tidligere Hørsholm-borgmester Uffe Thorndahl, der nu repræsenterer Borgerretsbevægelsen som han selv er medstifter af. Ifølge Hedensteds kommunaldirektør Jesper Thyrring Møller kørte Uffe Thorndahl i en periode en regulær hetz mod kommunen med udbrud og ringeagtelser over for navngivne medarbejdere.
I en trivselsundersøgelse foretaget af avisen Kommunen nævnes Thorndahls Borgerretsbevægelse af flere kommunale chefer og direktører som udøver af direkte chikane.
– Nu er chikane jo et stort ord. Men det vi oplever, er at ud over at gå efter en sag, så er der i ansøgninger om aktindsigt og klager ofte nogle formuleringer, som ringeagter navngivne offentligt ansatte og politikere for den sags skyld også. Og den der ringeagtelse synes jeg, man burde holde sig fra og fokusere på sagen i stedet. Det er jo helt legitimt at spørge ind til sager, men der er ingen grund til decideret at gå efter enkeltpersoner, siger Jesper Thyrring Møller til avisen Kommunen.
Læs hele artiklen hos Kommunen.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.