
Eksempelvis vil der findes fem veje, som hedder "Vinkelvej" i den nye Faaborg-Midtfyn kommune.
For at kunne kende forskel på de enkelte veje skal nogle kommuner give dem nye koder, så brevene til borgere og virksomheder havner de rigtige steder.
Det betyder, at omkring 72.000 koder skal konverteres inden første januar.
- Der vil uden tvivl opstå fejl i systemerne. Selv hvis det kun drejer sig om en lille fejlprocent, så vil det svare til mange konkrete adresser, som bliver blandet sammen, siger underdirektør Morten Boutrup hos KMD.
Også hos Erhvervs- og Byggestyrelsen er man klar over problemet.
- Det her er en kæmpe it-øvelse, som man kan sammenligne med år 2000-problemet. Hvis et kommunalt it-system ikke er gearet til at bruge postnumrene, vil det give problemer, siger konsulent Morten Lind fra Erhvervs- og Byggestyrelsen.
Ubrugelige kundekartoteker
Erhvervslivet vil også blive ramt: Flere tusinde virksomheder risikerer til januar at stå med ubrugelige kundekartoteker og dermed en fare for at miste kunder, når kommunalreformen træder i kraft
Erfaringer fra en tidligere kommunesammenlægning på Bornholm viser, at det giver store problemer for virksomheder, der kan få svært ved at finde frem til en del af deres kunder. Det fortæller Henrik Kristiansen fra firmaet NNmarkedsdata, som hjælper virksomheder med at opdatere deres databaser.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.