dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Kommunalt ansatte snydes for løn

HK-ansatte i de østjyske kommuner snydes for en lønforhøjelse
17. NOV 2006 7.38
Det mener HK, som henviser til en ny lønstatistik over fællesaftalen om Ny Løn. Den viser, at kun fire ud af de 26 østjyske kommuner har givet de kommunalt ansatte HK'er en lønstigning på små 6 procent, sådan som aftalen mellem kommunerne og blandt andet HK siger.
- Det er sløjt. Det er jo en grund til at vi har lavet aftalen og jeg forventer da, at kommunen overholder den. Men når man ser statistikken kan man da godt få den mistanke, at vores medlemmer snydes for nogle penge, siger formanden for HK Kommunal i Østjylland, Claus Gahrn til Østjyllands Radio.

Østjyllands Radio har talt med flere kommunale lønchefer, der siger, at de ikke kan genkende billedet af lønstatistikken. I Gjern Kommune forklarer lønchef Michael Waarst de dårlige tal således:
- Vi har som så mange andre kommuner overgivet løntunge medarbejdere til staten i forbindelse med kommunalreformen i den seneste tid.
- Det har da kostet lidt penge, men de østjyske kommuner ligger et godt stykke under landsgennemsnittet. Så det kan jo ikke være den fulde forklaring.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/kommunalt-ansatte-snydes-for-loen

GDPR