ÅRHUS: Som et sommerferietilbud til unge mennesker i bydelene Bispehaven, Toveshøj/Gellerup, Herredsvang og Rosenhøj har Det Boligsociale Fællessekretariat i Århus søsat projektet 8210 Rap Dance Center. Det første initiativ fra 8210 Rap Dance Center er etablering af fire rapskoler i de nævnte bydele, hvor professionelle rappere underviser unge mellem 10 og 16 år i at skrive tekster, rappe, optræde og indspille.
Formålet med rapskolerne er ifølge projektets hjemmeside at give de unge mulighed 'for at udtrykke sig positivt og vise, at bydelen er andet end bandekriminalitet, afbrændinger og uroligheder'.
Projektet støttes ifølge sekretariatschef Jens Møller fra Det Boligsociale Fællessekretariat i Århus med 150.000 kroner af Århus Kommune. I alt løber projektet op i 600-700.000 kroner på årsbasis.
- Formålet med rapskolerne er at få skabt nogen gode tilbud til børn og unge i nogen områder, der er kendetegnet ved, at der er dobbelt så mange børn og unge, men ikke et tilsvarende udbud af fritidsaktiviteter Målet er at lave et tilbud, de unge gerne vil komme i og har det sjovt med. Dybest set handler det om, at et fornuftigt fritidstilbud er bedre at komme i end at fise rundt og lave ballade, og hvis de unge oplever, at der er noget, de er gode til, kan det smitte af på skole og job, fortæller sekretariatschef Jens Møller til Sappho.
En af deltagerne i rapskolen er 11-årige Salman Aqbi. Tirsdag middag indspillede Salman Aqbi ifølge Lokalavisen Århus en sang, hvor blandt andet følgende linjer indgår:
'Jeg hader min kontaktperson
han forstår ikke at Salman er en stor kanon
jeg har en enkelt patron
for Messerschmidt
for han snakker masser shit
han sku kom og sut min pik'
Sekretariatschef Jens Møller opfatter ikke truslerne mod Morten Messerschmidt som et problem, men som en mulighed for at gå i dialog med de unge.
- Vi vil ikke censurere de unges rap, og jeg vil ikke forholde mig til enkelte tekster. De unge må udtrykke sig med de tanker, de har. Det gode ved, at der kommer sådan noget her frem, er, at de unges holdninger bliver synlige, og at man kan arbejde med de unges holdninger. Jeg håber, at rapskolens lærer og eleven har haft en rigtig god snak om teksten, siger Jens Møller til Sappho.
tj
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.