
- Det er ikke forsvarligt, hvad der foregår i Gaderummet. Sådan lyder vurderingen fra Københavns Kommunes socialudvalg.
Derfor besluttede et enigt udvalg i går at lukke det omstridte bosted med øjeblikkelig virkning.
Samtidig fyrer kommunen stedets medarbejdere, skriver Jyllands-Posten.
Brugerne af det københavnske bosted er alle utilpassede unge, som ofte er hjemløse og som i mange tilfælde også er psykisk syge. De vil nu blive tilbudt en plads på et af kommunens andre botilbud.
Gaderummet har været lukningstruet siden sidste sommer. Her beskrev en tilsynsrapport kaotiske tilstande på stedet.
Medarbejderne blev blandt andet kritiseret for at opfordre brugerne til at lade deres lægeordinerede medicin mod psykiske lidelser ligge i pilleglassene. Samtidig lod personalet beboerne ryge hash.
Gaderummet ledelse fik i alt seks påbud fra kommunen, men svaret fra ledelsen var, at man enten ikke ville eller kunne rette sig efter dem.
Københavns Kommune vil nu arbejde på at få etableret et nyt bosted til brugerne.
Det skal ske ved at få en almennyttig organisation til at drive det nye tilbud i de samme lokaler som Gaderummet tidligere brugte.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.