Flere boligselskaber har sat 30-40 procent flere lejere på gaden i forhold til 2008, hvor regeringen ellers gav kommunerne nye redskaber til at hjælpe gældsplagede lejere.
I hele 2008 satte et af landets største boligselskaber, KAB, 277 familier på gaden. Efter de første ti måneder af 2009 har KAB nu sat 288 familier på gaden. Alene i oktober var KAB nødt til at sætte 53 familier på gaden, fordi de ikke kunne betale deres husleje. Tal fra Domstolsstyrelsen bekræfter den tendens. I første halvår af 2009 blev 11.246 sat ud af deres private hjem mod 20.622 for hele sidste år, skriver Berlingske.
Kommunerne har fra juli i år ellers fået nye værktøjer, så de bedre kan hjælpe gældsplagede danskere. Blandt andet skal boligselskaberne nu senest, når en udsættelse af en familie går i gang, underrette kommunen, og det er blevet nemmere for kommunerne at sætte udsættelsestruede familier under økonomisk administration.
- Viljen er der i kommunerne, men der er hverken de menneskelige eller økonomiske ressourcer, siger Michael Demsizt, adm. direktør for Boligkontoret Danmark.
- Den økonomiske krise sætter virkelig sine spor nu. Derfor følger jeg udviklingen tæt, men kommunerne har lige fået nye redskaber, som jeg synes bør virke, siger Karen Ellemann.
tj
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.