Kommunerne forventer, at bruge omkring en milliard kroner ekstra til gennemførelse af strukturreformen
14. NOV 2005 9.34
Det viser nøgletallene for de kommunale budgetter for 2006. De viser, at kommunerne forventer at bruge 1 mia. kr. ekstra i driftsudgifter til gennemførelse af den samlede opgave- og strukturreform, oplyser KL?s formand Ejgil W. Rasmussen (V):
- Budgetterne for 2006 viser, at det vil koste kommunerne penge, endda rigtig mange penge at gennemføre kommunalreformen. Næsten halvdelen af udgiftsvæksten i kommunernes budgetter næste år forventes at gå til arbejdet med reformen.
- Resultatet er ikke overraskende for KL. Vi har ved flere lejligheder understreget over for regeringen, at reformen koster penge på kort sigt ? det er ganske umuligt at undgå. Til gengæld vil det blive modsvaret af effektiviseringer og højere kvalitet i serviceydelserne
- Det bliver en vigtig opgave for de nye sammenlægningsudvalg og kommunalbestyrelser at høste effektiviseringsgevinsterne. Det arbejde bør starte allerede i 2006, siger Ejgil W. Rasmussen.
- Det har klart været økonomisk og personalepolitisk uhensigtsmæssigt at tilrettelægge reformen i to faser. Først skatteopgaven pr. 1. november i år og dernæst resten af reformen i 2007. Det har betydning for kommunernes udgifter til støtte- og hjælpefunktioner, hvor kommunerne budgetterer med 0,4 mia. kr. mere end forudsat. Det giver fx ikke mening at afskedige ½ postmedarbejder nu for at ansætte 1½ postmedarbejder pr. 1. januar 2007. Derfor er reformens tidsfølge med til at pålægge kommunerne merudgifter.
- Samlet set budgetterer kommuner med en vækst i serviceudgifterne på 1,6 pct. eller godt 2 mia. kr. Ud over de betydelige engangsinvesteringer til kommunalreformen budgetterer kommunerne også med at bruge godt 1 mia. kr. ekstra i 2006 til højt prioriterede områder. Godt 0,6 mia. kr. går til folkeskolen, som fortsat oplever et stigende elevtal og dermed et demografisk udgiftspres.
- Herudover tilføres ældre- og handicapområdet også knap ½ mia. kr. ? en prioritering de færreste vist er uenige i, siger Ejgil W. Rasmussen. cgt/
- Budgetterne for 2006 viser, at det vil koste kommunerne penge, endda rigtig mange penge at gennemføre kommunalreformen. Næsten halvdelen af udgiftsvæksten i kommunernes budgetter næste år forventes at gå til arbejdet med reformen.
- Resultatet er ikke overraskende for KL. Vi har ved flere lejligheder understreget over for regeringen, at reformen koster penge på kort sigt ? det er ganske umuligt at undgå. Til gengæld vil det blive modsvaret af effektiviseringer og højere kvalitet i serviceydelserne
- Det bliver en vigtig opgave for de nye sammenlægningsudvalg og kommunalbestyrelser at høste effektiviseringsgevinsterne. Det arbejde bør starte allerede i 2006, siger Ejgil W. Rasmussen.
- Det har klart været økonomisk og personalepolitisk uhensigtsmæssigt at tilrettelægge reformen i to faser. Først skatteopgaven pr. 1. november i år og dernæst resten af reformen i 2007. Det har betydning for kommunernes udgifter til støtte- og hjælpefunktioner, hvor kommunerne budgetterer med 0,4 mia. kr. mere end forudsat. Det giver fx ikke mening at afskedige ½ postmedarbejder nu for at ansætte 1½ postmedarbejder pr. 1. januar 2007. Derfor er reformens tidsfølge med til at pålægge kommunerne merudgifter.
- Samlet set budgetterer kommuner med en vækst i serviceudgifterne på 1,6 pct. eller godt 2 mia. kr. Ud over de betydelige engangsinvesteringer til kommunalreformen budgetterer kommunerne også med at bruge godt 1 mia. kr. ekstra i 2006 til højt prioriterede områder. Godt 0,6 mia. kr. går til folkeskolen, som fortsat oplever et stigende elevtal og dermed et demografisk udgiftspres.
- Herudover tilføres ældre- og handicapområdet også knap ½ mia. kr. ? en prioritering de færreste vist er uenige i, siger Ejgil W. Rasmussen. cgt/
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
