Kommunerne anvender i vidt forskellig grad den såkaldte fraværsstraf, der kan fratage forældre børne- og ungeydelsen ved højt ulovligt skolefravær.
Det fremgår af et "Ulovligt fravær og brugen af lov om styrket forældreansvar" fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (Vive), som samtidig peger på, at brugen af sanktionen ikke hænger entydigt sammen med, hvor fraværet er størst.
Nogle kommuner bruger redskabet hyppigt, mens andre sjældent eller slet ikke gør det. Eksempelvis har kommuner som Holbæk, Bornholm og Odsherred de facto ikke anvendt loven, mens andre kommuner bruger den relativt ofte.
Samtidig viser analysen, at ulovligt fravær er ulige fordelt geografisk. Det er markant højere i Østdanmark end i resten af landet.
- Det tyder på, at der er nogle lokale praksisser og forvaltningskulturer, der spiller ind og påvirker beslutningen – snarere end at det alene handler om forekomsten af ulovligt fravær blandt børn og unge i kommunen, siger Rune Vammen Lesner, seniorforsker ved Vive.
Rammer socialt skævt
Vive peger også på en tydelig social og etnisk slagside i både fravær og sanktioner.
Børn fra familier med færre ressourcer og med ikke-vestlig baggrund er overrepræsenterede blandt elever med højt ulovligt fravær.
Det samme gælder blandt de familier, der får frataget børne- og ungeydelsen.
Eksempelvis har en stor andel af elever med højt fravær mødre uden for arbejdsmarkedet eller uden uddannelse ud over grundskoleniveau.
Analysen viser samtidig, at skolefravær generelt er et udbredt problem. Hver femte elev i grundskolen havde i skoleåret 2023-2024 et fravær på over 10 procent.
Ifølge Vive hænger højt fravær ofte sammen med, at elever befinder sig i en udsat og sårbar position, og det kan have konsekvenser for både faglighed og trivsel.
Politikere med hård kritik af kommunerne
De store forskelle i kommunernes brug af loven har udløst kritik fra flere politikere.
I Jyllands-Posten lyder det fra undervisningsordfører i Liberal Alliance, Helena Artmann Andresen, at nogle kommuner svigter deres ansvar:
- Derfor tror jeg, der er brug for, at en minister banker i bordet over for de kommuner, der ikke bruger loven.
Også Dansk Folkepartis integrationsordfører Mikkel Bjørn er kritisk over for udviklingen:
- Det går åbenlyst helt ad helvedes til.
Loven om styrket forældreansvar trådte i kraft i 2019 og giver kommunerne mulighed for at fratage børne- og ungeydelsen, hvis en elev har mere end 15 procent ulovligt fravær i et kvartal.
hss
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
