Kommuner dumper deres egen traumeindsats

Kommunernes indsats for at afklare, om flygtninge er traumatiserede, halter gevaldigt, hvis man spørger de ansvarlige på området selv. Det viser en spørgeskemaundersøgelse foretaget af analysefirmaet LG Insight for avisen Kommunen.

75 pct. af de adspurgte, der er ledere eller sagsbehandlere på flygtningeområdet, svarer, at kommunen 'slet ikke' eller 'kun i mindre grad' yder en tilstrækkelig indsats for at afdække, om nytilkomne flygtninge har traumer. I alt har 65 kommuner medvirket i undersøgelsen.

Derudover svarer 46 pct., at de ikke tilbyder helbredsundersøgelser til flygtninge, selvom integrationsloven forpligter kommunerne til at gøre det, hvis det vurderes at være nødvendigt. Det er ellers anslået, at 30-50 pct., eller hvad der svarer til 30.000 - 45.000 flygtninge, har traumer.

Og det er problematisk, mener Silvia Adamo, der forsker i integrationskontrakter mellem indvandrere og kommuner ved Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet.

- Hvis deres svar stemmer overens med virkeligheden i kommunerne, og de kategorisk siger, at de ikke tilbyder helbredsundersøgelser, er de på kant med integrationsloven. De har en forpligtigelse til at lave en konkret vurdering i hver enkelt sag, forklarer hun til avisen Kommunen.

Socialrådgivere står alene
I 2013 viste en analyse, at sagsbehandlerne i de færreste kommuner havde retningslinjer for at vurdere traumer, og det er ikke blevet bedre på trods af et øget fokus de sidste fire år.

I dag svarer 75 pct., at det er op til den enkelte sagsbehandler at vurdere om en flygtning har symptomer på traumer, og det medfører en risiko for at overse syge personer, advarer Mette Blauenfeldt, der er leder for Center for udsatte flygtninge.

- Nogle kommuner har den samme faste integrationsstab, der har arbejdet med flygtninge i mange år, og de kan udmærket lave den første screening. Men i andre kommuner har de skiftet struktur og personale mange gange, og så sidder der nogle nyuddannede, som nærmest ikke har mødt en flygtning før.

Et ph.d.-projekt konkluderede sidste år, at traumatiserede flygtninge i gennemsnit venter i 14 år på komme i behandling. Ask Elklit, der leder Videnscenter for Psykotraumatologi, mener derfor, at kommunerne bør tilbyde en traumescreening til alle flygtninge for at undgå flere års fejlbehandling med store personlige og samfundsøkonomiske konsekvenser til følge.

- Traumatiserede er hele tiden bange og på vagt for, om der sker nye overgreb mod dem, og når de mekanismer er på overarbejde, så sover man dårligere, har sværere ved at koncentrere sig og trækker sig fra andre. Man har i årevis vidst, at flygtninge med traumer har meget sværere ved at falde til og lære dansk. Det er kun nogle politikere, der ikke har indset det, siger Ask Elklit.

Abonnenter kan læse hele historien i Kommunen