Siden 2015 har kommunernes børne- og ungeudvalg indstillet 22 børn til adoption uden samtykke. Det er børn af narkomaner, hjerneskadede og andre, som kommunerne har vurderet, ikke er i stand til nogensinde at komme til at tage sig af deres børn.
Men kommunerne bøvler med de forudgående undersøgelser, og de mangler praksiserfaring, når tvangsadoptionen skal gennemføres. Det er meldingen i en ny rapport fra Ankestyrelsen, som dknyt har fået indsigt i.
Her lyder det blandt andet om de såkaldte tilknytningsundersøgelser, som ligger til grund for bortadoptionen:
'Kommunerne har problemer med at udfærdige et opdrag til undersøgelserne og sikre, at kvaliteten af undersøgelserne er god nok.'
Undersøgelserne skal vurdere, om barnet har tilknytning til de plejeforældre, man vil lade adoptere barnet. Men de beror på et skøn, og kommunerne efterlyser derfor over for Ankestyrelsen klarere retningslinjer for undersøgelserne.
Samtidig oplyser kommunerne til Ankestyrelsen, at de mangler praksiserfaring, da der er meget få tvangsadoptionssager. Og det kan være medvirkende til, at kommunerne indstiller færre til tvangsadoption, end de egentlig burde, lyder det i rapporten.
Med andre ord har flere kommuner den oplevelse, at de famler i blinde. Den samme oplevelse har de hos VISO, Ankestyrelsen og Statsforvaltningen, lyder det i rapporten.
Seks gennemførte sager
Og det har konsekvenser for antallet af adoptioner uden samtykke fra forældrene. For medarbejderne fra Ankestyrelsen vurderer, at en del af sagerne efter adoptionslovens §9 stk.4, som indstilles til Ankestyrelsen, bliver hjemvist, netop på grund af udfordringer knyttet til dokumentationen af tilknytningen mellem barnet og plejefamilien.
En medarbejder fra Ankestyrelsen peger på, at kommunens opdrag til den psykolog, der skal udarbejde undersøgelsen, har betydning for, om undersøgelserne lever op til kravene om dokumentation:
- Der kan være nogle problemer, hvis de (psykologerne) ikke har forholdt sig konkret til det, som loven siger. Det hænger sammen med opdraget, hvor kravene skal fremgå. Det kræver også, at man har en knivskarp forståelse fra sagsbehandlerens side. Hvad er det, psykologerne skal komme ind på, og hvad er det, de skal konkludere omkring. Det kræver erfaring, lyder det fra medarbejderen.
I 16 af de 22 sager har Ankestyrelsen været enig. Efter endt behandling hos domstolene er der i perioden gennemført adoption af seks børn. De resterende sager er undervejs i systemet.
Artiklen er nummer to i en mini-serie baseret på dknyts gennemgang af Ankestyrelsens rapport om adoption uden samtykke. Undersøgelsen har fokus på kommunernes kendskab til og brug af reglerne, efter de blev lempet i oktober 2015.
Læs også:
Tvangsadoptioner kan tage op til to år
Serien fortsætter med flere artikler i næste uge.
Hele rapporten finder du her.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
