I Kolding har kommunaldirektøren ikke fået den nye bærbare computer, der ellers var klar til ham. Den skal nemlig gemmes til medarbejdere, som kan få brug for at arbejde hjemmefra, hvis de bliver sendt i corona-karantæne, fortæller kommunaldirektør Thomas Boe til kommunen.dk.
Samtidig forsøger kommunen at forberede sig på, hvad man gør, hvis hospitalerne begynder at udskrive syge borgere før tid for at gøre plads til corona-patienter. Vil nogle medarbejdere gå op i tid eller arbejde over? Kan man lokke medarbejdere, som for nylig er gået på pension, tilbage?
Et andet vigtigt punkt er at forberede pasning til småbørn, så sygeplejersker og læger kan komme på arbejde, fortæller beredskabsdirektør i Østjyllands Brandvæsen Kasper Sønderdahl, der koordinerer krisestyringen i Aarhus, Skanderborg, Odder og Samsø kommuner.
Alt sundhedsudstyr i kommunerne er talt op og kortlagt, og den kommunale kriseledelse er aktiveret. Det betyder, at repræsentanter fra kommunerne og beredskabet er klar til at mødes med to timers varsel, hvis situationen udvikler sig.
I Svendborg er man klar med ekstra gæstepladser til patienter, der bliver udskrevet før tid, og der er styr på, hvilke skoler der skal inddrages, hvis der mangler plads til at have folk i karantæne, forklarer sundhedschef Anne Højmark Jensen.
Abonnenter på kommunen.dk kan læse hele historien her.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.