
Sådan lyder bare ét af en række forslag til en modernisering af affaldsområdet i et nyt idékatalog fra KL og brancheorganisationen affald danmark.
Idéoplægget skal lægge pres på regeringen, for der mangler nye regler på området i en grad, så kommunerne i øjeblikket handler i blinde, mener KL.
- Kommuner og affaldsselskaber er i gang med at samle affaldsaktiviteterne i de større kommuner, men fordi regeringen ikke har meldt ud, har vi så at sige handlet i blinde. Tilbage i 2004 var vi ellers enige om en række forslag til forenkling af regler og friere valgmuligheder, men siden har det ligget stille inden for regeringens mure, siger Bjørn Dahl, formand for KL?s teknik- og miljøudvalg (V).
Formand for Vestforbrændings bestyrelse Ove E. Dalsgaard (S) er enig:
- Det er ikke holdbart længere, og derfor ønsker vi i affald danmark sammen med KL at sætte skub i den politiske debat. Nu er det på tide, at Miljøministeren melder ud, hvordan regeringen ser affaldssektorens fremtid, siger han.
KL og affald danmark foreslår bl.a.:
? Virksomheder skal have adgang til genbrugsstationer for de små mængder
? Reglerne for farligt affald skal forenkles
? Virksomheder skal have mere frit valg. Det gælder også reglerne for det genanvendelige erhvervsaffald
? Lovgivningen og de kommunale regulativer skal forenkles. Med den nuværende lovgivning har hver kommune sine egne regulativer for, hvad borgere og virksomheder skal gøre ved deres affald. Der findes derfor flere tusinde forskellige ordninger. Det skal forsimples samtidig med at kommunerne bevarer retten til selv udvikle nye affaldsordninger.
? Der skal være et mere klart grundlag for samarbejdet mellem kommuner og affaldsselskaber - således at det er klart, at det er kommunerne, der har det politiske ansvar for opgavernes løsning, herunder vedtagelse af affaldsplan, regulativer og gebyrer.
? Virksomheders og borgeres retssikkerhed overfor kommunen skal styrkes ved, at kommunens afgørelser om bl.a. affaldstype og om noget er affald eller en vare kan prøves ved en højere instans.
Baggrunden for at definere et mere klart grundlag for samarbejdet mellem kommuner og affaldsselskaber, er at der i de senere år har været rejst kritik af, at rollefordelingen mellem kommuner og de kommunale fællesskaber ikke har været helt entydig. F.eks. har kommunale fællesskaber i enkelte tilfælde fremstået som myndighed for både sig selv og private konkurrenter til den samme opgave.
/mel
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.