Af en rundringning, DR Sjællands har foretaget, fremgår det, at flere sjællandske kommuner er i gang med selvransagelse i kølvandet på afsløringerne af systematisk snyd med arbejdstiden og hjemmebesøgene først og fremmest i København.
I Ringsted har der været afholdt møde, hvor de interne regler er blevet gennemgået og indskærpet overfor personalet, oplyser borgmester Niels Ulrik Hermansen (V) til DR Sjælland. Også Odsherred, Holbæk, Næstved og Slagelse har holdt møder med hjemmehjælperne.
Det samme vil Vordingborg kommune gøre snarest. Og i Slagelse er alle hjemmehjælperne kaldt sammen, fortæller ældrechef Marianne Christensen:
- Jeg har bedt mine ledere om at indkalde til et møde, hvor vi indskærper reglerne om hvordan vi skal håndtere, hvis vi har tid i overskud, og at man selvfølgelig ikke må lave private gøremål i arbejdstiden, siger hun til radioen.
mou
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.