En handicappet med ansatte medhjælpere hænger fortsat på arbejdsgiveransvaret, om det så skal betyde konkurs. Det står fast efter en ny landsretsdom
15. APR 2008 9.36
Dommen slår fast, at en handicappet - og ikke kommunen - har arbejdsgiveransvaret over for en handicaphjælper.
Den godtgørelse for en ulovlig fyring, som en konkurserklæret handicappet ikke kunne betale et af Kristelig Fagbevægelses medlemmer, skal Lønmodtagernes Garantifond derfor betale.
Forhistorien er, at Kristelig Fagbevægelse ved byretten i Struer havde vundet en sag for en handicaphjælper om, at handicaphjælperen var fyret ulovligt pga. graviditet og havde ret til en godtgørelse.
Kommunen kan ikke betale, da den ifølge gældende regler i serviceloven ikke har arbejdsgiveransvaret. Den handicappede havde ikke penge til at betale, og Kristelig Fagbevægelse måtte begære den handicappede personligt konkurs og gå til Lønmodtagernes Garantifond for at få dem til at betale.
Men det afviste Lønmodtagernes Garantifond, da de mente, at den handicappedes kommune er den reelle ansættelsesmyndighed. Kristelig Fagbevægelse gik til kommunen, men fik nej til, at den vil betale, da den ikke mente, at kommunen har arbejdsgiveransvaret.
Kristelig Fagbevægelses næste skridt var at lægge sag an mod Lønmodtagernes Garantifond.
Kristelig Fagbevægelse ser sagen som et eksempel på, hvad det giver af problemer, at en handicappet selv har arbejdsgiveransvaret over for en handicaphjælper, og mener, at arbejdsgiveransvaret i højere grad skal ligge hos kommunerne. De har kompetencen til at være inde i de ansættelsesretlige regler, hvad man ikke kan forlange af en handicappet privatperson.
Den godtgørelse for en ulovlig fyring, som en konkurserklæret handicappet ikke kunne betale et af Kristelig Fagbevægelses medlemmer, skal Lønmodtagernes Garantifond derfor betale.
Forhistorien er, at Kristelig Fagbevægelse ved byretten i Struer havde vundet en sag for en handicaphjælper om, at handicaphjælperen var fyret ulovligt pga. graviditet og havde ret til en godtgørelse.
Kommunen kan ikke betale, da den ifølge gældende regler i serviceloven ikke har arbejdsgiveransvaret. Den handicappede havde ikke penge til at betale, og Kristelig Fagbevægelse måtte begære den handicappede personligt konkurs og gå til Lønmodtagernes Garantifond for at få dem til at betale.
Men det afviste Lønmodtagernes Garantifond, da de mente, at den handicappedes kommune er den reelle ansættelsesmyndighed. Kristelig Fagbevægelse gik til kommunen, men fik nej til, at den vil betale, da den ikke mente, at kommunen har arbejdsgiveransvaret.
Kristelig Fagbevægelses næste skridt var at lægge sag an mod Lønmodtagernes Garantifond.
Kristelig Fagbevægelse ser sagen som et eksempel på, hvad det giver af problemer, at en handicappet selv har arbejdsgiveransvaret over for en handicaphjælper, og mener, at arbejdsgiveransvaret i højere grad skal ligge hos kommunerne. De har kompetencen til at være inde i de ansættelsesretlige regler, hvad man ikke kan forlange af en handicappet privatperson.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
