Kommuner overser folkesygdomme

Hver tredje kommune forventer stigning i folkesygdomme, men mere end halvdelen af kommunerne har ingen planer for at stoppe udviklingen - selv om de fra den 1. januar får ansvaret for at udforme forebyggelsesplaner for deres borgere.
Det viser en undersøgelse, som Rambøll har foretaget for Dansk Sygeplejeråd i 67 kommuner.

Manglen på planer møder kritik fra Det Nationale Råd for Folkesundhed.
- Mange kommuner har flotte planer, men det meget forskelligt, hvad der gøres. Og at over halvdelen ikke har nogen planer er ikke godt nok, siger Bente Klarlund Pedersen, professor og formand for Det Nationale Råd for Folkesundhed til DSR?s nyhedsbrev, Synergi.

- Opgaven er meget stor. Derfor er det nødvendigt, at kommunerne laver en indsats der, hvor der er størst mulighed for, at det har en effekt. Mit råd vil være, at de kommuner, der ikke har nogen planer på området, lærer af de kommuner, der har planer, siger hun.

Alarmerende tal
Ifølge undersøgelsen har:
? 55,1 procent af kommunerne ikke konkrete mål for reduktionen af udbredelsen af folkesygdommene
? 50,7 procent af kommunerne ikke konkrete mål for reduktionen af KRAM risikofaktorerne (KRAM: Kost, Rygning, Alkohol og Motion)
? 31,4 procent af kommunerne forventninger om en stigning i antallet af folkesygdomme blandt kommunes indbyggere
? 53,7 procent af kommunerne ikke data for udviklingen i antallet af folkesygdomme blandt kommunens indbyggere
? 16,4 procent af kommunerne forventninger om en stigning i udbredelsen af risikofaktorerne blandt kommunens indbyggere i forhold til KRAM risikofaktorerne.
? 46,3 procent af kommunerne ikke data for udviklingen i udbredelsen af KRAM-risikofaktorer blandt kommunens indbyggere.

En tikkende bombe
Connie Kruckow, formand for Dansk Sygeplejeråd, opfordrer kommunerne til at tage folkesygdommene meget alvorligt.
- Først og fremmest fordi sygdommene har negative konsekvenser for den enkeltes levetid og livskvalitet. Men også fordi den dårlige folkesundhed på sigt reducerer arbejdsstyrken og medfører stigende udgifter til blandt andet sygedagpenge og førtidspension. Folkesygdommene er en tikkende bombe, siger hun.

Ifølge Connie Kruckow bør kommunerne udarbejde målrettede planer.
- Det er vigtigt at huske, at både folkesygdomme og risikofaktorer rammer socialt skævt. Derfor skal kommunerne sætte målrettet ind for at mindske den sociale ulighed i sundhed, siger DSR-formanden.

KL: Forebyggelsesplaner på vej
Ifølge Socialdemokraten Tove Larsen, formanden for Social- og Sundhedsudvalget i KL, er forebyggelsesplanerne på vej.
- Jeg tror, at planerne er undervejs. Sådan som jeg hører det, så er kommunerne meget indstillet på, at bruge mange ressourcer og hænder på forebyggelsesområdet. Alle kommuner er i gang med at kigge på, hvordan forebyggelsesområdet skal organiseres, så jeg tror, at det er for tidligt at blive bekymret, siger hun til Synergi.

FAKTA: Folkesygdomme eksploderer
Folkesygdommene er eksploderet i den danske befolkning. Eksempelvis har en kommune med 50.000 borgere i gennemsnit:
? Ca. 2.000 borgere med hjertesygdomme
? Ca. 2.000 borgere med KOL (rygelunger)
? Op mod 3.000 borgere med type 2-diabetes
? Ca. 2.300 borgere med kræft
? Ca. 2.000 borgere med depression
? Ca. 2.000 borgere med angst
? Ca. 2.000 borgere med alkoholmisbrug
? Ca. 8.000 borgere med langvarig muskel- og skeletsygdom
? Ca. 3.000 borgere med knogleskørhed
? Op mod 10.000 borgere med overfølsomhedssygdomme

Kilde: Forebyggelse er fremtiden ? et forslag til en National handleplan for sundhedsfremme og forebyggelse 2007 ? 2011, Dansk Sygeplejeråd (2006).
/mel