
Det er to af Dansk Folkepartis hovedkrav til regeringen i partiets oplæg til finanslovforhandlingerne. Den nedsatte forældrebetaling skønnes at komme til at koste kommunerne 500 millioner kroner. Det er meningen at pengene skal fordeles efter de almindelige bloktilskuds-regler, det vil sige efter beskatningsgrundlag.
- Det betyder at en velstillet norsjællandsk kommune kan komme til at tjene penge på det her, mens en fattig lollandsk kommune bliver endnu fattigere. Det vil vi ikke være med til, sagde finansordfører Kristian Thulesen Dahl (DF) på et pressemøde i dag. Samtidig varsler han flere krone-til-krone områder i statens mellemregninger med kommunerne.
Ikke accept af store forskelle
Han erkender at Dansk Folkeparti har været med til at udskyde en reform af hele tilskuds- og udligningssystemet. Reformen ventes at ændre tilskudskriterierne, så de frremover følger andre kriterier som f.eks. indbyggertallet.
- Vi må tage et medansvar for, at reformen ikke er kommet endnu. Og derfor går vi nu ind på de her to områder, og sikrer at pengene når derhen, hvor der er brug for dem, siger Kristian Thulesen Dahl.
Vil Dansk Folkeparti have gennemført det samme krone-for-krone princip på andre udgiftsområder - f.eks. overførselsindkomsterne - i et nyt tilskuds-system?
- Vi vil godt have, at der skrues så meget som muligt på de knapper, som kan sikre en retfærdig fordeling. Jeg tror ikke at der længere er accept af store forskelle i serviceniveauerne fra Skagen til København.
- Det er et kompliceret område. Vi skal heller ikke fratage kommunerne motivationen til at gøre noget ved problemerne. men jeg vil ikke afvise, at vi vil kræve at krone-til-krone princippet spiller en større rolle, også på de store sociale områder, sagde han.
Dansk Folkeparti vil i sit oplæg til finansloven blandt andet have flere penge til førtidspensionister, penge til kommunale sundhedscentre, mere i varmehjælp til pensionister og en forhøjelse af puljen til særligt udsatte grupper.
Partiets forslag vil koste 2,7 milliarder kroner, og de penge skal findes ved at nedsætte u-landsbistanden til 0,7 procent af bruttonationalindkomsten, og ved at begrænse børnechecken til kun at gælde for de to første børn i familien.
- Hvorfor pege på syv forskellige områder, hvor der kan spares, når man kan nøjes med to, sagde finansordføreren.
lg
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.