Frederikshavn og Sønderborg har lagt sig i spidsen, men politikerne har ikke bevilget millionerne til at udvikle projekter inden klimatopmødet i 2009
21. SEP 2007 10.52
Flere danske kommuner kappes om at være landets førende inden for energiområdet med ambitiøse planer om at reducere energiforbrug og CO2-udslip dramatisk, skriver Erhvervsbladet.
Senest har Frederikshavn Kommune indgået aftale med Danmarks Naturfredningsforening (DN) og agter at tage rollen som Danmarks førende klimakommune.
For blot tre måneder siden offentliggjorde Sønderborg mindst lige så ambitiøse planer om være Europas første CO2-neutrale vækstområde i 2029 baseret på moderne energi.
National sport
- Der er gået national sport i at blive en af landets tre energibyer, som De Radikale har foreslået op til klimatopmødet i København i 2009. For kommunerne handler det om branding og især om at tiltrække arbejdskraft. Alle har længe skullet have store begivenheder inden for sport og musik. Nu ser vi en ny dimension med energiområdet, siger direktør i Project Zero i Sønderborg Peter Rathje, der har blandt andre Danfoss og Syd Energi bag projektet.
I Sønderborg er målet at halvere de private husstandes energiforbrug og reducere CO2-udslippet med 75 procent inden 2020.
Dermed adskiller det sig ifølge Peter Rathje fra både Frederikshavn og andre områders bestræbelser på energiområdet, idet det har en mere holistisk indfaldsvinkel.
Det haster snart
- Hvis der skal udpeges tre energibyer, er problemet, at der ikke er nogen konkurrence endnu, og at der ikke er hverken lovgrundlag eller finansiering. Det begynder at haste, hvis vi skal nå at lave showcases i byerne inden 2009.
Socialdemokraternes energiordfører Kim Mortensen mener, at finansieringen skal komme fra det nye Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP), der i årene 2007-2010 råder over 477 mio. kr. til at fremme udviklingen af konkurrencedygtige teknologier inden for energiområdet.
Han mener, at udskilningen af de tre energibyer må ske i løbet af dette efterår, så de har mulighed for at udvikle deres demonstrationsprojekter i god tid inden klimatopmødet i København i december 2009.
Senest har Frederikshavn Kommune indgået aftale med Danmarks Naturfredningsforening (DN) og agter at tage rollen som Danmarks førende klimakommune.
For blot tre måneder siden offentliggjorde Sønderborg mindst lige så ambitiøse planer om være Europas første CO2-neutrale vækstområde i 2029 baseret på moderne energi.
National sport
- Der er gået national sport i at blive en af landets tre energibyer, som De Radikale har foreslået op til klimatopmødet i København i 2009. For kommunerne handler det om branding og især om at tiltrække arbejdskraft. Alle har længe skullet have store begivenheder inden for sport og musik. Nu ser vi en ny dimension med energiområdet, siger direktør i Project Zero i Sønderborg Peter Rathje, der har blandt andre Danfoss og Syd Energi bag projektet.
I Sønderborg er målet at halvere de private husstandes energiforbrug og reducere CO2-udslippet med 75 procent inden 2020.
Dermed adskiller det sig ifølge Peter Rathje fra både Frederikshavn og andre områders bestræbelser på energiområdet, idet det har en mere holistisk indfaldsvinkel.
Det haster snart
- Hvis der skal udpeges tre energibyer, er problemet, at der ikke er nogen konkurrence endnu, og at der ikke er hverken lovgrundlag eller finansiering. Det begynder at haste, hvis vi skal nå at lave showcases i byerne inden 2009.
Socialdemokraternes energiordfører Kim Mortensen mener, at finansieringen skal komme fra det nye Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP), der i årene 2007-2010 råder over 477 mio. kr. til at fremme udviklingen af konkurrencedygtige teknologier inden for energiområdet.
Han mener, at udskilningen af de tre energibyer må ske i løbet af dette efterår, så de har mulighed for at udvikle deres demonstrationsprojekter i god tid inden klimatopmødet i København i december 2009.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
