Kommuner tjener på efterskoler

Det koster samfundet 1,7 milliarder kroner om året at opretholde den fri adgang til folkeskolens 10. klasse. 70 procent af eleverne kunne sagtens fortsætte direkte til en ungdomsuddannelse. Det skriver Dansk Arbejdsgiverforening i en stærkt kritisk artikel i nyhedsbrevet AGENDA.

At 70 procent af 10.klasse-eleverne reelt ikke har behov for det ekstra skoleår koster samfundet de nævnte 1,7 milliarder. Blandt andet fordi mange af eleverne vælger den dyre og populære efterskole.
Ved starten af skoleåret 2004/2005 havde 41 procent af alle 10. klasses-elever valgt en efterskole frem for en folkeskole. For ti år siden var tallet kun knap 29 procent.

En efterskoleelev koster i gennemsnit samfundet 100.000 kroner om året, hvoraf kommunerne står for godt 29.000. Resten af udgiften afholdes af statskassen. En folkeskoleelev er væsentlig billigere, nemlig 56.000 kr. på årsbasis. Kommunerne sparer dermed omkring 27.000 kroner hver gang en elev vælger 10. klasse på en efterskole, skriver AGENDA.

Nyhedsbrevet tilføjer, at en rapport fra PLS forrige år viste at kun knap hver tredie, der vælger 10. klasse, har et reelt behov for det ekstra år. Omkring 70 procent kunne med fordel vælge en ungdomsuddanelse i stedet.
lg