Udviklingskonsulenter peger på fire aktuelle trends i den kommunale verden:
• Effektivisering
• Kompetenceudskiftning
• Innovationskraft
• Kommuner - træd i karakter
Sådan lyder de fire vigtigste strategiske udfordringer for kommunerne netop nu. Det fremgår af en analyse, som Foreningen for Udviklingskonsulenter, ffUK, offentliggjorde på sit årsmøde i Grenå torsdag.
Sammen med eksperthuset Capacent og kommunikationsbureauet Tankegang præsenterede ffUK Trendens 2010, som er de tre parters bud på de aktuelle trends og tendenser i kommunerne.
Effektivisering fylder meget i hverdagen, og i disse år er kommunerne midt i en omfattende udskiftning af kompetencerne. Bevidst arbejde med kompetencer på alle niveauer er en forudsætning for at effektivisere kommunerne uden at skære ned på servicen, siger ffUKs formand Malene Kjær-Jepsen.
Fokusgrupper, interviews og medlemsundersøgelse
Trendens 2010 er blevet til gennem møder med fokusgrupper, interviews med forskere og iagttagere samt en omfattende medlemsundersøgelse blandt udviklingskonsulenterne. De fire trendenser er ikke prioriterede.
Det ville ikke give nogen mening, for de er hver især hinandens forudsætning. Innovationskraft handler om at skabe en innovativ kultur i den kommunale organisation. Undersøgelsen viser, at innovationen har trange kår i kommunerne og innovative forslag belønnes for lidt, mener Malene Kjær-Jepsen.
Også trendensen med, at kommunerne skal træde i karakter, er omfattende. Den rækker fra kommunernes interesse-organisationer, som skal være mindre høflige og stå stejlere på deres faglighed til den enkelte kommune, institution og medarbejdere, som skal synliggøre deres indsats over for borgere og samarbejdspartnere.
Kommunerne løser langt de fleste af de offentlige opgaver, der er tæt på borgerne. I den offentlige debat får man undertiden indtryk af, at det er Christiansborg, der styrer alting. Kommunerne må gå i offensiven og markere sig bedre, lyder opfordringen fra udviklingskonsulenternes formand.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.