POLITISK FORUM 2009: Et af KL's ønsker til de kommende økonomiforhandlinger med staten bliver en investeringsplan med 0,8 mia. kr. årligt i de kommende fem år - men kun til egne bygninger
Af Knud Abildtrup
HERNING: Det sagde Holbæk-politiker Jens Stenbæk (V), der også er formand for KL's udvalg for teknik og miljø, under KL-konferencen i Herning.
Han sagde bl.a., at 'nogle steder går det godt og andre steder mindre godt med at reducere energiforbruget i de kommunale bygninger. Det kan man diskutere lang tid frem og tilbage om. Men udgangspunktet i kommunernes energiudspil er, at der ikke er tvivl om, at det er et kommunalt ansvar at reducere energiforbruget i de kommunale bygninger.'
Stenbæk kom også ind på det arbejde, der ligger i energimærkningen:
- Det kræver også et arbejde at få oversat energimærket til noget håndtérbart. En gennemsnitlig kommune skal, når den er blevet energimærket, sortere mellem ca. 2000 forslag til besparelser fordelt på ca. 460 rapporter - for at udvælge de besparelser, der har en tilbagebetalingstid på fem år.
- En undersøgelse fra COWI viser, at hvis alle kommuner høster de energibesparelser, der kan tjene sig hjem på fem år, så vil vi reducere energiforbruget i de kommunale bygninger med 11 pct. Det er da bestemt værd at tage med.
Stenbæk satte samtidig en klar grænse i forhold til private boliger og de almene boliger:
- Begge typer er interessante, når vi snakker energibesparelser. Men det er ikke noget kommunalt ansvar. Vi har hverken ansvaret eller redskaberne til at sikre energibesparelser, der ligger ud over den kommunale bygningsmasse.
HERNING: Det sagde Holbæk-politiker Jens Stenbæk (V), der også er formand for KL's udvalg for teknik og miljø, under KL-konferencen i Herning.
Han sagde bl.a., at 'nogle steder går det godt og andre steder mindre godt med at reducere energiforbruget i de kommunale bygninger. Det kan man diskutere lang tid frem og tilbage om. Men udgangspunktet i kommunernes energiudspil er, at der ikke er tvivl om, at det er et kommunalt ansvar at reducere energiforbruget i de kommunale bygninger.'
Stenbæk kom også ind på det arbejde, der ligger i energimærkningen:
- Det kræver også et arbejde at få oversat energimærket til noget håndtérbart. En gennemsnitlig kommune skal, når den er blevet energimærket, sortere mellem ca. 2000 forslag til besparelser fordelt på ca. 460 rapporter - for at udvælge de besparelser, der har en tilbagebetalingstid på fem år.
- En undersøgelse fra COWI viser, at hvis alle kommuner høster de energibesparelser, der kan tjene sig hjem på fem år, så vil vi reducere energiforbruget i de kommunale bygninger med 11 pct. Det er da bestemt værd at tage med.
Stenbæk satte samtidig en klar grænse i forhold til private boliger og de almene boliger:
- Begge typer er interessante, når vi snakker energibesparelser. Men det er ikke noget kommunalt ansvar. Vi har hverken ansvaret eller redskaberne til at sikre energibesparelser, der ligger ud over den kommunale bygningsmasse.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
