
LOLLAND / GULDBORGSUND: Landskabet på Lolland-Falster er noget helt unikt. Nogen taler om, at det har sin egen dialekt. Rundt omkring i det karakteristiske flade landskab kan man støde på mystiske troldelignende knolde. Det er stynede pil og popler.
Et nyt fælles projekt for Guldborgsund og Lolland kommuner skal være med til at sikre bevarelsen landskabet med dets natur- og kulturværdier. Projektet har fået sin egen hjemmeside www.pilogpoppel.dk, hvor borgere kan indtaste oplysninger om stynede pil og poppel, og desuden se en video om henholdsvis styning samt genplantning.
Projektet giver i beskedent omfang mulighed for at støtte styning af bevaringsværdige pil og popler. Lodsejere som deltager i projektet, vil få tilbudt et antal nye poppelplanter, og fra næste efterår vil man også kunne få kræger til indplantning mellem poplerne.
Hele projektet er startet som et samarbejdsprojekt mellem de to kommuner, Danmarks Naturfredningsforening og Lolland-Falster Museum. Projektet bliver finansieret via eksterne midler fra NaturErhvervstyrelsen, 15. Juni Fonden og Møenbogaardfonden.
lcl
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.