
Sammenholdes budgetterne med den forventede udvikling i antal indskrevne børn, viser det sig således, at de gennemsnitlige nettoudgifter pr. barn inkl. midlerne til bedre kvalitet stiger realt med ca. 300 kr. eller 0,7 pct. fra 2006 til 2007.
To grunde
Stigningen i udgiften pr. barn er et resultat af to forhold.
For det første er der et fald i børnetallet. Ved uændrede dækningsgrader i de forskellige dagtilbud forventes der således et fald i antallet af indskrevne børn med ca. 4.700, svarende til et fald på 0,8 pct.
For det andet budgetteres der med nogenlunde konstante nettoudgifter på børneområdet; nemlig 28,667 mia. kr. i 2007 mod 28,687 mia. kr. i 2006, når puljen til bedre kvalitet inkluderes, og når der korrigeres for nedsættelsen af forældrebetalingen.
- Det bemærkes, at tallene er baseret på kommunernes foreløbige budgetindberetninger, og derfor er behæftet med nogen usikkerhed, oplyser Finansministeriet.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.