Samråd om vold i folkeskolen:
Kommunerne har berøringsangst

I går, torsdag, var børne- og undervisningsminister, Mattias Tesfaye (S), indkaldt til samråd om vold og trusler i folkeskolen.

På samrådet blev der i sået tvivl om kommunernes rolle i at nedbringe problemet, og om de støtter lærerne tilstrækkeligt, når de går ud og taler offentligt om problemerne.

Helena Artmann Andreasen (LA) stillede ministeren spørgsmålet om, hvordan ministeren vil forhindre, at lærer føler sig utrygge ved at udtale sig om forholdene på skolerne. Spørgsmålet kommer af, at Berlingske har beskrevet hvordan en lærer, som blev udsat for vold i folkeskolen, blev indkaldt til en tjenstlig samtale efter hun udtalte sig til avisen. 

Helena Artmann Andreasen ser det som et udtryk for, at kommunerne har berøringsangst overfor spørgsmålet om vold i skolen. 

Ministeren understregede "at lærer og pædagoger skal kunne deltage i den offentlige debat." Han påpegede også at Københavns Kommune siden episoden har indskærpet, at offentligt ansatte har ytringsfrihed.

- Jeg synes egentlig, loven er god, når det kommer til de offentlige ansattes ytringsfrihed, men der kommer en gang imellem eksempler på, at det er vigtigt at huske, hvad der står i den lov, sagde Mattias Tesfaye. 

Ministeren ser ikke et generelt problem

Både Helena Artmann Andreasen og Carl Andersen (LA) gav udtryk for, at kommunerne tysser problemerne ned og modarbejder det arbejde, der bliver gjort fra statslig side.

Carl Andersen spurgte ministeren, om han ville sende et hyrdebrev ud til landets kommunalbestyrelser, for at indskærpe at skoleledere og forvaltninger ikke må neddysse voldssager, men det afviste ministeren, fordi han ikke mener, der er et generelt problem i kommunerne.

Han mener heller ikke, at kommunerne generelt har berøringsangst overfor at gribe ind overfor udadreagerende adfærd. 

Dog vil han som en opfølgning på samrådet tage emnet op med KL og BKF, fordi han synes de få eksempler, der eksisterer på berøringsangst, er uholdbare. 

Lov om fysisk indgriben

På samrådet understregede Mattias Tesfaye endnu engang, at vi skal tage ved lære af Norges nye lovgivning, som giver lærerne mulighed for fysisk at gribe ind overfor elever, ved adfærd, som forstyrrer eller ødelægger undervisningen eller for at forhindre, at en situation eskalerer.

Lovgivningen skal gøre det lettere for lærer at gribe ind, uden skal skulle frygte at det får ansættelsesmæssige konsekvenser. 

Det er uvist, hvornår der vil falde et udkast til en konkret lovændring om fysisk indgriben, fordi undervisningsministeren ønsker at tage ved lære af Norges erfaringer: 

- Norge er lidt foran os, og har vedtaget den første del af lovpakken, og har den næste del af lovpakken under behandling i Stortinget nu. Jeg kunne godt tænke mig, at vi i Danmark tog begge pakker i ét. De kommer fra en retsstilling der ligner den vi har i Danmark nu, så jeg håber vi i høj grad kan lade os inspirere af deres arbejde, så vi ikke behøver at opfinde det hele forfra, men det skal lige oversættes til en dansk sammenhæng, fortæller ministeren.