Statsministeren om den kommunale økonomi:
Kommunerne har ret ? det har finansministeren også

FOLKETINGET: - På det seneste har der været en voldsom debat om økonomien i kommunerne. Nogle borgmestre klager over, at de skal spare. Og samtidig har en positiv finansminister fortalt, at aldrig har der været så mange penge i de kommunale kasser, sagde statsminister Anders Fogh Rasmussen i sin åbningstale.
- Mange kan ikke forstå, hvordan det hænger sammen. Hvem har ret?
- Ja, sandheden er, at begge parter har ret. Finansministeren har ret i, at aldrig har der været så mange penge til rådighed i kommunerne som næste år. Næste år vil det offentlige forbrug være 31 mia. kr. højere end i 2001. De flere penge er hovedsageligt gået til sygehuse, ældre, børnepasning, skoler og andre velfærdsgoder. Det er ikke nedskæring. Det er vækst.

- Når der nu totalt set er flere penge, hvordan kan det så være, at der er kommuner, hvor nogle institutioner måske skal spare? Ja, der er to forklaringer. Den ene er, at nogle rige kommuner skal aflevere lidt flere penge til nogle fattige kommuner. Den såkaldte udligningsreform.
Den anden forklaring er, at man inden for hver af de nye storkommuner skal finde et fælles serviceniveau. Tag to kommuner, som bliver lagt sammen til én ny storkommune. I den ene kommune er der i gennemsnit f.eks. 3 børn pr. pædagog i vuggestuen. I den anden kommune er der f.eks. 4. I den sammenlagte storkommune lægger man sig på et gennemsnit, d.v.s. 3 1/2 barn pr. pædagog, påpegede statsministeren.
- Det indebærer selvfølgelig, at institutionerne i kommunen med det høje serviceniveau vil føle en forringelse. Men samtidig vil institutionerne i kommunen med det lave serviceniveau mærke en forbedring.
Sådan går det til, at aldrig har der på landsplan været så mange penge i kommunerne, og samtidig skal man spare nogle steder med højt serviceniveau.
Er det så rimeligt, at det er sådan? Ja, dybest set er det et spørgsmål om solidaritet og økonomisk ansvarlighed. Solidaritet, fordi kommuner med mange penge og højt serviceniveau bidrager til, at de borgere, som hidtil har måttet leve med et lavere serviceniveau, kan få en forbedring.
Økonomisk ansvarlighed, fordi det ville føre Danmark direkte ud i økonomisk ulykke, hvis alle kommuner lagde sig på et fælles serviceniveau svarende til de dyreste kommuner. Det har vi faktisk set før. Ved kommunalreformen i 1970 lagde de nye storkommuner sig på det dyreste serviceniveau. Og de gamle kommuner tømte kommunekasserne, før de skulle lægges sammen med andre.
Det førte til en eksplosion i de offentlige udgifter. Det var første skridt mod den økonomiske afgrund, som Danmark stod på kanten af i slutningen af halvfjerdserne.
Så er der mange, som ikke kan forstå, hvorfor vi ikke bare kan bruge af statens store overskud og give kommunerne endnu flere penge.
- Det kan vi bl.a. ikke, fordi vi mangler arbejdskraft. Hvis nu alle kommuner ville løfte serviceniveauet til det dyreste niveau, så skulle de ud at søge mere personale på et arbejdsmarked, hvor der i forvejen er mangel på arbejdskraft. Det ville være den direkte vej ud i økonomisk uføre. Det ville være en gentagelse af halvfjerdsernes uansvarlige økonomiske politik. Og lad mig sige det klart og tydeligt: Denne regering vil ikke gentage halvfjerdsernes økonomiske skandale.
Aldrig har der været så mange penge til offentligt forbrug som næste år. At kræve endnu flere penge er uansvarlig overbudspolitik.