dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Kommunerne mindre gavmilde med revalidering

Antallet af danskere, der er på revalideringsydelse pga nedsat arbejdsevne, er faldet med knap 25 procent de seneste fem år
29. SEP 2006 8.43
Hvor der i 2000 var næsten 33.000 personer på permanent revalidering, er der i dag 25.000, svarende til et fald på næsten 8.000.

Samtidig er antallet af personer, som kun i perioder er på revalidering faldet med omkring 30 procent siden 2000 fra godt 76.000 til 54.000, skriver Erhvervsbladet.
Revalidering bliver kun tilbudt til personer, som har nedsat arbejdsevne, og de kan enten få økonomisk støtte til at tage en ny uddannelse, starte eget firma eller komme i virksomhedspraktik.
Det er især unge mellem 25 og 29 år, som har droppet ordningen, viser tal fra Danmarks Statistik.

Ifølge Center for Aktiv Beskæftigelsesindsats (CABI), som forsker i brugen af beskæftigelsesydelser, er én af forklaringerne, at kommunerne er blevet mere restriktive.
- Vi har ikke set nogen lovændring på området, så derfor kan det betyde, at kommunerne er blevet mere varsomme med, hvem de tilbyder revalidering, siger konsulent John Klausen fra CABI.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/kommunerne-mindre-gavmilde-med-revalidering

GDPR