
Med dette ordvalg forklarede beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) hvordan regeringen vil have kommunerne til at få flere i arbejde, både de unge som ikke har taget en uddannelse, og indvandrere og efterkommere på kontanthjælp.
På et pressemøde fremlagde han og integrationsminister Rikke Hvilshøj (V) regeringens planer på integrations- og aktiveringsområdet. Begge ministre krævede en meget mere målrettet indsats fra kommunernes side.
- Kommunerne skal op på dupperne. Derfor vil vi skærpe reglerne og satserne for refusion. Kommunerne skal arbejde meget mere målrettet med det her. Vi skal belønne dem der gør noget, og kræve noget af dem, der ikke gør de ting, som man faktisk har pligt til at gøre, sagde Claus Hjort Frederiksen.
Bedre til 'lavpraktisk' arbejde
De to ministre vil blandt andet bruge 300 millioner kroner på kommunale virksomhedskonsulenter.
- Fra vores besøg i kommunerne ved vi, at det kræver et meget lavpraktisk stykke arbejde, at få virksomheder og indvandrere til at finde hinanden. Indvandrere opsøger ikke virksomheder. Virksomheder opsøger ikke indvandrere. Men der er masser af job! Kommunerne skal sørge for en god virksomhedskontakt, sagde beskæftigelsesministeren.
Udover virksomhedskonsulenterne og skærpelsen af refusionssatser vil regeringen også ændre reglerne for aktivering af ægtefæller på kontanthjælp og forbedre reglerne for løntilskud.
- Vi giver kommunerne nogle flere redskaber, så indvandrerne kan få den håndsrækning de har brug for, for at komme ind på arbejdsmarkedet, sagde hun.
lg
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.