dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Kontanthjælpsmodtagere får job via AF

Nye tal viser, at det ikke er nytteløst for kommunerne at tilmelde modtagere kontanthjælp til AF
17. NOV 2005 10.21
Kommunerne tilmelder mindre end halvdelen af de arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere til AF-systemet. Men AF har faktisk en større succesrate med at få kontanthjælpsmodtagere i job, end det er tilfældet med ledige på dagpenge, skriver Arbejdsmarkedspolitisk Agenda fra Dansk Arbejdsgiverforening.

AF skaffede sidste år job til 5.525 kontanthjælpsmodtagere. Det svarer til en succesrate på 63 procent. Til sammenligning er det kun 54 procent af dagpengemodtagerne, som AF formidler et job, der opnår beskæftigelse. Det viser beregninger, som Arbejdsmarkedsstyrelsen har foretaget for ArbejdsMarkedsPolitisk Agenda.

- Tallene viser, at det rent faktisk hjælper folk. Det er ikke kun en papirøvelse for kommunerne at tilmelde arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere til AF, siger Erik Holck Hansen, sekretariatschef i Arbejdsmarkedsstyrelsen.

Ifølge Bettina Post, næstformand i Socialrådgiverforeningen, har det længe blandt socialrådgiverne været kendt, at AF ikke hjalp kontanthjælpsmodtagerne.
- Traditionelt har de ikke fået hjælp. Ofte har de problemer ud over ledighed og sendes tilbage til kommunen af AF, siger hun.
/mel


Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/kontanthjaelpsmodtagere-faar-job-via-af

GDPR