
I 2001 var antallet 9.200, mens der forventes at være knap 26.000 i 2021.
Det kræver en styrket indsats. Derfor har socialministerien over de næste tre år afsat 13 millioner kroner til en række initiativer.
- Ældre med anden etnisk baggrund end dansk kommer sjældent på ældrecentrene og benytter sig kun i begrænset omfang af de kommunale myndigheders tilbud om pleje og omsorg. De er en meget overset gruppe og på flere områder en gruppe, der er dårligere stillet end danske ældre. Og netop derfor har vi afsat penge til en række initiativer, der skal give bedre forhold for ældre med anden etnisk baggrund end dansk, siger socialminister Eva Kjer Hansen.
Socialministeriet har, på baggrund af satspuljeaftalen for 2006, udmøntet en pulje på 13 millioner kroner til en række initiativer. På flere områder skal puljen understøtte arbejdet med en indsats specifikt målrettet etniske ældre og deres særlige behov. For eksempel ved at forebygge og afhjælpe sociale og sundhedsmæssige problemer. Derudover er det hensigten at opbygge viden om effekten af de forskellige indsatser overfor gruppen af etniske ældre.
Myndigheder og organisationer der kan søge:
Kommunale myndigheder, sammenlægningskommuner, offentlige og private leverandører, herunder institutioner, private organisationer, herunder etniske minoritetsforeninger m.fl., kan ansøge om midler.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.