I Lyngby-Taarbæk Kommune bor nogle af landets mest velhavende mennesker.
Formanden for kommunens socialudvalg, den konservative Jørn Moos, forsikrer, at man er i fuld gang med at rette op på forholdene.
- Vi er i gang med at udbygge vore ældreboliger, og vi forventer i budgetperioden 2008-2011 at få styr på det, siger Jørn Moos til TV 2 News.
Formanden for Folketingets socialudvalg, Christian H. Hansen (DF), kræver indgreb efter afsløringerne
- Det er ganske enkelt for fattigt af en af landets rigeste kommuner, at man byder kommunens ældre så dårlige forhold. Det gør det jo vanskeligt at komme efter fattigere kommuner, når selv så rig en kommune som Lyngby-Tårbæk leverer så kummerlige forhold for kommunens ældre, siger Christian H. Hansen, der mener, at Lyngby-Tårbæks tilbud til kommunens ældre tilhører en helt anden tid.
Christian H. Hansen mener, at forholdene i Lyngby-Tårbæk på ny rejser problematikken om behovet for centralt fastlagte minimumsstandarder.
- Man kan ikke byde vore ældre sådanne forhold i år 2007, og det er slet ikke rimeligt, at kommunen forventer, at hver fjerde af kommunens plejeboliger også i år 2009 vil være utidssvarende. Når der er så lidt vilje til at ændre ved forholdene, bliver man i mine øjne nødt til at fastlægge nogle centrale krav til, hvad man egentlig kan byde vore ældre af boligforhold, fastslår Christian H. Hansen, der mener at det bør indgå i overvejelserne i forbindelse med den forestående kvalitetsreform om der skal fastsættes sådanne centrale retningslinjer.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.