Håndværksrådet vil begrænse kommunernes erhvervs-aktiviteter
Kommuner har i dag meget vide rammer for, hvilke områder de må drive virksomhed på. Når et kommunalt selskab er oprettet, er der ikke sat begrænsninger på, hvilke aktiviteter det må gå ind i.
I praksis kan hovedparten af selskabernes aktiviteter derfor være rent private. Håndværksrådet har længe været utilfreds med kommunernes vide muligheder for at drive virksomhed på områder, hvor der findes private markeder. Rådet er derfor glad for, at et nyt lovforslag fra erhvervs- og økonomiministeren nu lægger op til at begrænse kommunernes erhvervsaktiviteter.
- Overordnet handler det om, at det offentlige kun kan agere på markedet, hvis det bidrager til at styrke kvaliteten eller effektiviteten i den offentlige service. Det offentlige skal i fremtiden ikke kunne deltage i et selskab, hvis det ikke indebærer en videreudvikling eller mere effektiv udførelse af den offentlige service, siger økonom i Håndværksrådet Jakob Brandt.
Det fremgår af lovforslaget, at kommuner og regioner i fremtiden kun må gå ind i selskaber, der bygger på kommunal viden, samt at ydelserne ikke tidligere må have været varetaget af private virksomheder. Endvidere stilles der krav om, at der ved alle offentlige selskabsdannelser skal være en privat deltagelse på minimum 25 pct.. De kommunale og regionale selskaber tvinges dermed til at rette deres fokus mod det offentlige selv. Hvis mere end 25 pct. af selskabets omsætning over tre år stammer fra salg til private, forpligtes de private medejere til at indløse selskabet. Dette har to formål: Dels at sikre, at det offentlige ikke driver virksomhed på det private marked, dels at markedsføre en række af de typiske offentlige opgaver.
- Kommunerne har helt sikkert gang i for mange erhvervsaktiviteter på det private marked. Derfor er vi også tilfredse med, at regeringen vil stramme reglerne. Vi håber, at lovændringen kan medvirke til en klarere arbejdsdeling mellem kommunerne og de private virksomheder. Inddragelsen af private i de kommunale selskaber vil med tiden forhåbentlig betyde, at en række kommunale serviceopgaver, der i dag løses af det offentlige selv, bliver videreudviklet og markedsgjort. På den måde kan det offentlige være med til at starte servicevirksomheder, der kan udvikle sig til 100 pct. private virksomheder med et ikke ubetydeligt eksportpotentiale, siger Jakob Brandt.
Håndværksrådet mener tillige, at det er nødvendigt at begrænse kommunernes muligheder for selv at producere en række services for sig selv. Udliciteringsgraden skal simpelthen hæves, da samfundet kan spare mange mia. kr., hvis bare de kommuner, der er dårlige til at udlicitere, kommer op på niveau med de 25 % bedste.
Håndværksrådet har derfor foreslået økonomi- og erhvervsministeren, at der udarbejdes et lovforslag, der pålægger kommuner og regioner - i stil med de regler der i dag gælder for staten - at udbyde opgaver, der vurderes at være udbudsegnede. Formålet med denne lov skal være at skabe større konkurrence om de offentlige opgaver. Samtidig vil det give små og mellemstore virksomheder - heriblandt iværksættere - bedre muligheder for at komme ind på markedet og bidrage med konkurrence og innovation - for eksempel gennem afknopning. cgt/
I praksis kan hovedparten af selskabernes aktiviteter derfor være rent private. Håndværksrådet har længe været utilfreds med kommunernes vide muligheder for at drive virksomhed på områder, hvor der findes private markeder. Rådet er derfor glad for, at et nyt lovforslag fra erhvervs- og økonomiministeren nu lægger op til at begrænse kommunernes erhvervsaktiviteter.
- Overordnet handler det om, at det offentlige kun kan agere på markedet, hvis det bidrager til at styrke kvaliteten eller effektiviteten i den offentlige service. Det offentlige skal i fremtiden ikke kunne deltage i et selskab, hvis det ikke indebærer en videreudvikling eller mere effektiv udførelse af den offentlige service, siger økonom i Håndværksrådet Jakob Brandt.
Det fremgår af lovforslaget, at kommuner og regioner i fremtiden kun må gå ind i selskaber, der bygger på kommunal viden, samt at ydelserne ikke tidligere må have været varetaget af private virksomheder. Endvidere stilles der krav om, at der ved alle offentlige selskabsdannelser skal være en privat deltagelse på minimum 25 pct.. De kommunale og regionale selskaber tvinges dermed til at rette deres fokus mod det offentlige selv. Hvis mere end 25 pct. af selskabets omsætning over tre år stammer fra salg til private, forpligtes de private medejere til at indløse selskabet. Dette har to formål: Dels at sikre, at det offentlige ikke driver virksomhed på det private marked, dels at markedsføre en række af de typiske offentlige opgaver.
- Kommunerne har helt sikkert gang i for mange erhvervsaktiviteter på det private marked. Derfor er vi også tilfredse med, at regeringen vil stramme reglerne. Vi håber, at lovændringen kan medvirke til en klarere arbejdsdeling mellem kommunerne og de private virksomheder. Inddragelsen af private i de kommunale selskaber vil med tiden forhåbentlig betyde, at en række kommunale serviceopgaver, der i dag løses af det offentlige selv, bliver videreudviklet og markedsgjort. På den måde kan det offentlige være med til at starte servicevirksomheder, der kan udvikle sig til 100 pct. private virksomheder med et ikke ubetydeligt eksportpotentiale, siger Jakob Brandt.
Håndværksrådet mener tillige, at det er nødvendigt at begrænse kommunernes muligheder for selv at producere en række services for sig selv. Udliciteringsgraden skal simpelthen hæves, da samfundet kan spare mange mia. kr., hvis bare de kommuner, der er dårlige til at udlicitere, kommer op på niveau med de 25 % bedste.
Håndværksrådet har derfor foreslået økonomi- og erhvervsministeren, at der udarbejdes et lovforslag, der pålægger kommuner og regioner - i stil med de regler der i dag gælder for staten - at udbyde opgaver, der vurderes at være udbudsegnede. Formålet med denne lov skal være at skabe større konkurrence om de offentlige opgaver. Samtidig vil det give små og mellemstore virksomheder - heriblandt iværksættere - bedre muligheder for at komme ind på markedet og bidrage med konkurrence og innovation - for eksempel gennem afknopning. cgt/
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
