Databasen rummer datagrundlaget bag 'Mere lige end før - kommunernes økonomiske grundvilkår 2007'
Af Tim Jeppesen, direktør, og Peter Holdt-Olesen, souschef, KREVI
Den nye database, som er tilgængelig fra i dag, rummer datagrundlaget bag den analyse af kommunernes økonomiske grundvilkår, som KREVI offentliggjorde i oktober 2008.
Analysens formål var at udarbejde et nøgletal, som kommunerne kan bruge til at identificere et relevant sammenligningsgrundlag, når de laver tværkommunale sammenligninger af serviceniveauer mv.
Det vil sige til at identificere kommuner med nogenlunde sammenlignelige økonomiske grundvilkår, så man sammenligner pærer med pærer og ikke med bananer.
Nøgletallet, som KREVI kalder den økonomiske basisbalance, opgøres som forholdet mellem en kommunes udgiftspres og kommunens finansieringsmuligheder. Hvis udgiftspresset overstiger finansieringsmulighederne, har kommunen basisunderskud, mens der omvendt er tale om basisoverskud, hvis finansieringsmulighederne overstiger udgiftspresset.
Detaljeret sammenligning
For at forbedre anvendeligheden af KREVIs tal i forbindelse med benchmarking, stiller KREVI nu sit datagrundlag til rådighed i en form, der muliggør detaljeret, men overskuelig sammenligning mellem kommuner eller år.
I sammenligningsredskabet kan man dykke ned i basisbalancens delelementer og få dem yderligere splittet op. Fx kan man se, om en dyr aldersstruktur dækker over mange ældre og/eller børn, ligesom man kan se, hvordan de sociale udgifter fordeler sig på områder som udsatte børn og unge, udsatte voksne, førtidspension og beskæftigelse.
Sammenligningsredskabet imødekommer en konkret efterspørgsel. Mange kommuner har vist stor interesse for analysen af de økonomiske grundvilkår.
Bliv klogere på økonomien
Nogle kommuner har brugt tallene i udligningsdebatten, men for de fleste har interessen været at blive klogere på deres egen økonomi og på, hvilke kommuner det giver mening at sammenligne sig med. Disse kommuner får nu mulighed for at lave detaljerede sammenligninger på en overskuelig måde.
For at hjælpe kommunerne med at finde egnede sammenligningskommuner har KREVI anvendt avancerede statistiske metoder til at inddele kommunerne i grupper med sammenlignelige økonomiske grundvilkår.
Af gruppeinddelingen fremgår fx, at Kerteminde Kommune har økonomiske grundvilkår, der minder om vilkårene i Syddjurs og Viborg kommuner.
Brug ikke databasen mekanisk
Vi opfordrer alle til at bruge KREVIs database men advarer samtidig mod at anvende tallene mekanisk.
Der er stadig brug for fortolkning og sund fornuft, når tallene skal anvendes i konkrete sammenligninger.
Det gælder fx på det sociale område, hvor vi har opgjort kommunernes faktiske regnskabsudgifter. At to kommuner har samme sociale udgifter pr. indbygger indikerer, at de står overfor sammenlignelige udgiftspres.
Men det er også muligt, at den ene kommune faktisk har et lavere udgiftspres, men til gengæld har fastsat et højere serviceniveau end den anden. Det kan kun afdækkes gennem mere detaljerede analyser.
Den nye database, som er tilgængelig fra i dag, rummer datagrundlaget bag den analyse af kommunernes økonomiske grundvilkår, som KREVI offentliggjorde i oktober 2008.
Analysens formål var at udarbejde et nøgletal, som kommunerne kan bruge til at identificere et relevant sammenligningsgrundlag, når de laver tværkommunale sammenligninger af serviceniveauer mv.
Det vil sige til at identificere kommuner med nogenlunde sammenlignelige økonomiske grundvilkår, så man sammenligner pærer med pærer og ikke med bananer.
Nøgletallet, som KREVI kalder den økonomiske basisbalance, opgøres som forholdet mellem en kommunes udgiftspres og kommunens finansieringsmuligheder. Hvis udgiftspresset overstiger finansieringsmulighederne, har kommunen basisunderskud, mens der omvendt er tale om basisoverskud, hvis finansieringsmulighederne overstiger udgiftspresset.
Detaljeret sammenligning
For at forbedre anvendeligheden af KREVIs tal i forbindelse med benchmarking, stiller KREVI nu sit datagrundlag til rådighed i en form, der muliggør detaljeret, men overskuelig sammenligning mellem kommuner eller år.
I sammenligningsredskabet kan man dykke ned i basisbalancens delelementer og få dem yderligere splittet op. Fx kan man se, om en dyr aldersstruktur dækker over mange ældre og/eller børn, ligesom man kan se, hvordan de sociale udgifter fordeler sig på områder som udsatte børn og unge, udsatte voksne, førtidspension og beskæftigelse.
Sammenligningsredskabet imødekommer en konkret efterspørgsel. Mange kommuner har vist stor interesse for analysen af de økonomiske grundvilkår.
Bliv klogere på økonomien
Nogle kommuner har brugt tallene i udligningsdebatten, men for de fleste har interessen været at blive klogere på deres egen økonomi og på, hvilke kommuner det giver mening at sammenligne sig med. Disse kommuner får nu mulighed for at lave detaljerede sammenligninger på en overskuelig måde.
For at hjælpe kommunerne med at finde egnede sammenligningskommuner har KREVI anvendt avancerede statistiske metoder til at inddele kommunerne i grupper med sammenlignelige økonomiske grundvilkår.
Af gruppeinddelingen fremgår fx, at Kerteminde Kommune har økonomiske grundvilkår, der minder om vilkårene i Syddjurs og Viborg kommuner.
Brug ikke databasen mekanisk
Vi opfordrer alle til at bruge KREVIs database men advarer samtidig mod at anvende tallene mekanisk.
Der er stadig brug for fortolkning og sund fornuft, når tallene skal anvendes i konkrete sammenligninger.
Det gælder fx på det sociale område, hvor vi har opgjort kommunernes faktiske regnskabsudgifter. At to kommuner har samme sociale udgifter pr. indbygger indikerer, at de står overfor sammenlignelige udgiftspres.
Men det er også muligt, at den ene kommune faktisk har et lavere udgiftspres, men til gengæld har fastsat et højere serviceniveau end den anden. Det kan kun afdækkes gennem mere detaljerede analyser.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
